Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

Forfatter: Edvard Kolderup

År: 1893

Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 86

UDK: 624.4 Kol

Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
— 8 — som var indesluttet i Cement, var fuldstændig rustfrit og af uforandret Styrke. Aarsagen til, at Jernet ikke ruster i Cement, maa for- mentlig være den, at Luften er udelukket-, og at Cementen under Hærdningen kemisk binder Vandet saaledes, at Jernet ikke kan tage Surstof til sig fra dette. Hertil kommer, at der udenpaa hver Jernstang afsætter sig et tyndt Cementlag, der danner en Silikatforbindelse med Jernet. Cement viser sig altsaa at være det bedste Beskyttelses- middel for Jern mod Oxydation, som findes. Den overgaar alle andre hidtil anvendte Beskyttelsesmidler, saasom metalliske Overdrag og forskjellige Slags O verstrygninger med Maling, Asfalt etc. Disse Midler er kostbare og uvarige, medens Cementen derimod gjør Jernet uforgjængeligt. Denne Opdagelse er selvfølgelig af overordentlig stor Be- tydning. Det lader til, at man i Amerika allerede for flere Aar siden har havt Kundskab om, at Jern holder sig uforandret i Cement; thi man har i Chicago ved Fundamenteringsarbeider under store Bygninger paa blød Grund brugt at lægge Skinner eller Dragere af Jern eller Staal ned i Betonmassen for at hindre Fundamentblokkenes Brydning og forebygge Farerne ved en ujevn Synkning. ad. 2. Hvis Cementen ikke heftede sig fast til Jernstæn- gerne, saa kunde disse to Materialier ikke arbeide sammen. Jernnettet vilde da ikke bidrage til Bæreevnens Forøgelse,, men tvertimod. En Monierplade maatte, hvis denne Antagelse, var rigtig, briste for en mindre Belastning, udsat for Bøining, end en Cementplade af samme Tykkelse; thi ethvert Indlæg, som ikke forenede sig med Cementen, vilde kun bidrage til at svække Cementtversnittet. Det er imidlertid nu ved talrige Forsøg bevist, at der er en overmaade stærk Sammenhæng eller Adhæsion mellem Jern og Cement. Man forsøgte saaledes i Breslau i 1886 at trække en 7 mm. tyk Jerntraad ud af en 12 Aar gammel Cementplade; men det viste sig umuligt. Traaden blev siddende urokkelig fast, og den Ende af samme, som stak udenfor Cementen, blev slidt tvers af ved et Træk af ca. 1300 kg.