Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse
Forfatter: Edvard Kolderup
År: 1893
Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 86
UDK: 624.4 Kol
Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 8 —
som var indesluttet i Cement, var fuldstændig rustfrit og af
uforandret Styrke.
Aarsagen til, at Jernet ikke ruster i Cement, maa for-
mentlig være den, at Luften er udelukket-, og at Cementen
under Hærdningen kemisk binder Vandet saaledes, at Jernet
ikke kan tage Surstof til sig fra dette. Hertil kommer, at der
udenpaa hver Jernstang afsætter sig et tyndt Cementlag, der
danner en Silikatforbindelse med Jernet.
Cement viser sig altsaa at være det bedste Beskyttelses-
middel for Jern mod Oxydation, som findes. Den overgaar alle
andre hidtil anvendte Beskyttelsesmidler, saasom metalliske
Overdrag og forskjellige Slags O verstrygninger med Maling,
Asfalt etc.
Disse Midler er kostbare og uvarige, medens Cementen
derimod gjør Jernet uforgjængeligt.
Denne Opdagelse er selvfølgelig af overordentlig stor Be-
tydning.
Det lader til, at man i Amerika allerede for flere Aar
siden har havt Kundskab om, at Jern holder sig uforandret i
Cement; thi man har i Chicago ved Fundamenteringsarbeider
under store Bygninger paa blød Grund brugt at lægge Skinner
eller Dragere af Jern eller Staal ned i Betonmassen for at
hindre Fundamentblokkenes Brydning og forebygge Farerne ved
en ujevn Synkning.
ad. 2. Hvis Cementen ikke heftede sig fast til Jernstæn-
gerne, saa kunde disse to Materialier ikke arbeide sammen.
Jernnettet vilde da ikke bidrage til Bæreevnens Forøgelse,,
men tvertimod.
En Monierplade maatte, hvis denne Antagelse, var rigtig,
briste for en mindre Belastning, udsat for Bøining, end en
Cementplade af samme Tykkelse; thi ethvert Indlæg, som ikke
forenede sig med Cementen, vilde kun bidrage til at svække
Cementtversnittet.
Det er imidlertid nu ved talrige Forsøg bevist, at der er
en overmaade stærk Sammenhæng eller Adhæsion mellem Jern
og Cement.
Man forsøgte saaledes i Breslau i 1886 at trække en 7 mm.
tyk Jerntraad ud af en 12 Aar gammel Cementplade; men det
viste sig umuligt. Traaden blev siddende urokkelig fast, og
den Ende af samme, som stak udenfor Cementen, blev slidt
tvers af ved et Træk af ca. 1300 kg.