Haandbog I Skovbrug

150 BØG. thi de unge Planter spirer anden Steds, f. Eks. i Sydvestfyn, villigt frem paa muldet Sandbund*). Enkelte særlig gode Oldenaar, saa- som 1853 og 1846, har ogsaa i Buderupholm Statsskove, der ligger langt imod Nord og højt over Havet, frembragt smukke Selvsaanin- ger; ved Silkeborg har vist tillige Aaret 1832 eller 1835 haft Be- tydning. Naar vi forbereder Bevoksningens Foryngelse, kan vi paa flere Maader fremme Frøsætningen. Et Par Aar før der kan ventes Olden, vil vi bortskære al tidligere fremkommen gammel og undertrykt Opvækst (Vorwuchs), ved hvilket Arbejde Fig. 55. Tjørnekniv med Skaft ogHaand- tag af Bøg. Maale- stok 1 : 20. Til højre ses i større Maale- stok, hvorledes Kni- ven er skruet fast paa Skaftet. vi undertiden anvender en Tjørnekniv (Fig. 55)-, hvis Stubben skulde skyde Rodskud**), tilintetgøres disse let i Sommerens Løb med en Le. Samtidig borthugger vi saadanne ind- blandede Træer, som ikke gerne skal give Ud- sæd, eller hvis Fældning paa et senere Tids- punkt vilde gøre stor Skade, f. Eks. gamle bredkronede Ege. Tillige fører man, særlig hvor Bevoksningen er noget kronefattig, ofte en maadeholden Udhugning, fordi Bortfjernelsen af en Del mindre Træer fremmer Væksten af de tilbageværende og letter en eventuel Bear- bejdning af Jordbunden. Al denne Virksomhed, der maaske senere forøges med Udsaaning af Melkalk, fremmer Omsætnin- gen i Løv og Muld, hvilket atter forhøjer Jordens Varmegrad og saaledes paa flere Maader ægger Træerne til at bære Frø. Hertil kommer, al hvis Jorden har et Overmaal af Fugtig- hed, maa Afgravningen udføres paa dette Tidspunkt, for at den unge Opvækst straks kan møde passende Fugtighedsforhold; en Afgravning i ung Skov er ofte vanskelig at udføre, og den mid- aldrende Bevoksning vi] i Regelen lide føleligt ved en pludselig Sænkning af Grundvandspejlet. Hvis Afgravning i omfattende Maalestok er fornøden, belyder det dog oftest, at Arealet ikke bør anvendes til Bøg, og især at Foryngelse ved Selvsaaning er farlig; fremfor alt gælder dette, hvor Fugtigheden stammer fra, at det hele Terrain, ikke blot en enkelt mindre Del af samme, er for lavt og fladt og har for stor en Afstand til Havet *) Beretning om den 2den Landmandsforsamling 1846, S. 163. Lignende Grænser er dragne for en rentabel Dyrkning af Sukkerroer og Runkelroer (Erhard Frederiksen: Om Rodfrugtdyrkning, 1892, S. 54—65). **) I Overensstemmelse med ældre Sprogbrug lader vi Udtrykket Rodskud ikke blot omfatte Skud fra selve Roden, men ogsaa alt det, der »gror af Roden«, naar Stammen afhugges tæt ved Jorden, altsaa hvad man i nogle Egne af Landet kalder Stubbeskud eller Stabbeskud.