ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
SELVSAANING. 151 eller til større Vandløb; Bøgens naturlige Foryngelse lettes i høj Grad ved, at der er godt naturligt Afløb for Vandet, og det har derfor stor Betydning, at Terrainets Hældning ikke er for svag. Allerede kunstig Saaning er paa slige Steder lidt niere sikker, idet den kan udføres om Foraaret; men bedre kan man imøde- gaa de Farer, der følger med vanskelige Afgravningsforhold, naar man benytter Kultur ved Plantning, især af Blokke eller af store Planter. Gennemgaaende har man dog tillagt Afgrav- ningen større Virkning paa Bøgeforyngelsernes heldige Udfald, end denne Foranstaltning kan have over for en Træart, der er saa fintmærkende for et Overrriaal af Jordbundsfugtighed. Re- sultatet af Selvsaaning efter en omfattende Afgravning er mangen Gang kun blevet en sygnende Bevoksning med langsom 1 ilvækst og daarlige Former, en stor Udgift til Anlæg og Vedligeholdelse af Grøftenettet og en følelig Hindring for Udførelsen af Skov- ning og Transport. Det havde saadanne Steder været bedre at dyrke en anden Træart, oftest Eg eller Ask, der kunde taale mere Væde end Bøgen. Hvis Afgravning imidlertid er fornøden paa mindre Arealer, saasoin fugtige Lavninger eller Hælder med Kildevæld, bør man gaa frem efter en samlet Plan, hvilket nedenfor vil blive omtalt. Fig. 1 (S. 3) viser os til højre en meget vidtgaaende Afgravning paa flad, leret Jord, medens Grøfterne i den Del af Skoven, der lig- ger til venstre (vest) for det i Nord og Syd gaaende Vandløb, er færre i Tal og mindre afvigende fra de gamle naturlige bugtede Løb; Forskellen stammer fra, at de to Skovparter tilhører forskellige Be- siddelser, henholdsvis Vallø Stift og Grevskabet Bregentved. Naar der i Løbet af Eftersommeren viser sig at være rige- lig Olden, stiller man Besaaningshugsten*), hvilket Ar- bejde bedst udføres, medens Træerne endnu har Blade, saa at man kan bedømme Lysforholdene. Først og fremmest udvises alle saadanne Træer, hvis Frø man ikke ønsker at faa udsaaet over Arealet, og som maatte være levnede fra den tidligere om- *) Om Bøgens Foryngelse ved Selvsaaning se Artikler og Udtalelser af H. C. Ulrich i Tidsskrift for Skovbrug Bd. III; C. F. Hanson smst. Bd. I, Elers Koch og J. M. Buch i Forsttidende 1890; A. C. Oppermann i Uge- skrift for Landmænd 16. Juli 1874; Buch, Bornebusch m. fl. i Lolland- Falsters Forstmandsforenings Forhandlinger 1883-86, 1891, 1894; P. E. Müller m. fl. ved det 6te alm. Møde af danske Skovbrugere 1891. Des- uden har vi modtaget udførlige Oplysninger om Redskaber og deres An- vendelse fra de Herrer Skovridere F. Andebsen og J. M. Buch, Skovfoged R. Godskesen og Forstraad H. C. Ulrich, ligesom en Række Distriktsbe- styrere har givet Meddelelser om Hugningsmaade og Kulturudgifter. Om Buchs Skovplov se Tidsskrift for Skovvæsen 1896 A, Side 152.