Haandbog I Skovbrug

SELVSAANING. 169 med at lysne over Opvæksten end Hensyn til denne selv. Øn- sket om et nogenlunde ligeligt faldende aarligt Udbytte, en be- stemt Etat, er jævnlig Grunden til, at Lysningshugsterne ud- sættes længere, end det er godt for Opvæksten. Denne Frem- gangsmaade er imidlertid højst uheldig; Foryngelserne skal og maa passes med Hugst, og man bør, naar galt skal være, hel- lere opsætte Udhugningen i de mellemaldrende Bevoksninger. Ofte staar man dog her ikke over for et enten—eller, men et baade—og; paa velbevoksede Skovdistrikter hugges der mangen Gang for lidt i Bøgeskoven, saavel paa Foryngelses- som paa Udhugningsarealet, fordi man frygter for at udbyde større Mæng- der Brænde, end der er Købere til i den nærmeste Omegn, medens et udvidet Salg af Gavntræ stiller store Fordringer til Distriktsbestyrerens Tid og Dygtighed. I andre Tilfælde har man vel begaaet den Fejl i et rigt Oldenaar at stille Besaanings- hugst paa uforholdsmæssig store Arealer; det gælder her om at vise et vist Maadehold, at bruge den Rigdom, Naturen byder, til Frembringelsen af ypperlige Foryngelser paa et begrænset Areal. Omvendt vil vidtstrakte Foryngelser, der delvis er mis- lykkede, kunne tvinge os til at lysne tidligere end ønskeligt for Opvæksten, idet vi ikke har levnet en tilstrækkelig stor Mængde urørte Bevoksninger til de følgende Oldenaar. Mangen Gang overholdes et betydeligt Antal velformede Træer saavel af Bøg som af Eg, Ask, Skovfyr og Lærk i den Hensigt, at de skal yde særlig stort og værdifuldt Gavntræ. Naar denne Overholdelse strækker sig ud over de første 20—30 Aar af Opvækstens Liv og omfatter mere end nogle ganske faa højstammede Træer, vil den her til Lands gøre følelig Skade, medens det meget vel er muligt, at den under andre klimatiske Forhold kan være uskadelig eller endog gavnlig. Det Tab, der lides paa Ungskoven, bliver til en vis Grad opvejet af Over- standernes Tykkelsetilvækst, som ikke blot forøger Rumfanget af den grenefri Stamme, men ogsaa dennes Værdi pr. Kubikfod. Dog maa man vogte sig for at overvurdere de Fordele, der kan opnaas ad denne Vej, og som stærkt fremhæves af moderne tyske Forfattere. Den »Lichtungszuwachs«, der her tilsigtes, fremkommer allerede paa de dominerende Træer i vore stærkt udhuggede sluttede Bevoksninger, og en forøget Lysstilling vil næppe kunne gavne dem væsentligt. Derimod kan den i vort blæsende Klima udsætte alle Overstandere, der ikke gradvis er vænnede til den frie Stilling, for at blive toptørre, medens Stam- men dækkes af Vandris og Tykkelsen kun tiltager forneden, ikke i de øvre Dele af Bullen. Hvor Barkslag, Frostrevner og