ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
170 BØG. Vandris optræder, vil de tilmed bevirke en følelig Forringelse af Bullens Værdi pr. Kubikfod i Stedet for den forventede Kva- litetstilvækst (Sortimentstilvækst). Bedst taales den frie Stilling vistnok af kraftige, kronerige Ege, samt af Skovfyr der ikke saaledes som Lærken danner Vandris. Medens vi altsaa maa advare mod Overdrivelser paa dette Omraade, maa vi paa den anden Side fremhæve, at en maadeholden Bevarelse af velfor- mede Lystræer over Opvæksten kan give et betydeligt Udbytte, samtidig med at den gør Driften mere fri, end hvor vi uden Hensyn til Afsætningsforholdene fjerner hele den gamle Bevoks- ning i Løbet af faa Aar. Paa lette og magre Jorder vil Renholdelsen af en vel- lykket Foryngelse sjældent medføre nogen følelig Udgift, men hvor Jorden er svær og frugtbar og tillige sid, vil der myldre en saadan Mængde Ukrudt op, at det maa fjernes mindst een Gang om Aaret, indtil Bevoksningen slutter sig. Snart er Plante- arten Hindbær eller i Lavninger Nælder, snart optræder Græsser, hist og her tillige Siv i Mængde. Hvor der findes Opvækst paa hele Arealet, maa man indskrænke sig til at slaa Toppene af Ukrudtsplanterne med en Le, men hvor Jordbunden er bear- bejdet stribevis, vil man kunne anvende en kort Le paa de mellemliggende Bulke; fuldt saa stor Betydning har det, at man her kan pløje eller harve Jorden og derved forhindre den fra at miste sin Porøsitet. Hvor denne Bearbejdning kun skal foretages pletvis, vil man kunne udføre den med Haandkraft f. Eks. med den S. 155 afbildede Bredhakke, men hvor det gælder større Arealer, bør man saa vidt muligt anvende et kontinuerligt vir- kende Redskab, der trækkes af een Hest. En systematisk gen- nemført og nøjagtigt kontrolleret Kreaturgræsning kan ogsaa gøre stor Gavn, særlig paa Middeljorder. Den eneste Art af Husdyr, der maa græsse i Foryngelserne, er Køerne; Heste, Faar og Geder er saa tilbøjelige til at æde Kviste, Knopper og Bark, at de aldrig bør færdes i Bevoksningerne, og det samme gælder til Dels om Ungkvæg. Græsning maa ikke foregaa paa de Tider, hvor Bøgens Blade er friske og lysegrønne, men dels i det tidlige Foraar før Løvspring, dels i Forsommeren naar de første Skud er fuldt udviklede, og Sankthansskud endnu ikke er fremkomne. Der maa vaages strengt over, at Kreaturerne er under Opsigt, at de holdes samlede, og at de græsser nogenlunde rent; de maa ikke ligge ned, slæbe Tøjr efter sig eller blive malkede inde i Foryngelserne, og paa svær, sid Lerjord maa de ikke færdes, naar Jorden er opblødt, f. Eks. efter regnfuldt Vejr, thi de kan da træde mange Planter ned. Antallet af Kreaturer maa afpasses efter For- yngelsens Rigdom paa Græs; ofte vil 3 Køer paa 10 Tdr. Land være passende. Hvis Antallet er for lille, kan Køerne ikke overkomme