Haandbog I Skovbrug

SELVSAANING. 171 at æde rent, og naar Græsset først bliver langt, rører de det ikke. Enkelte Individer, som viser sig særlig tilbøjelige til at æde Bøge i Stedet for Græs, maa fjernes. — Kreaturgræsning i private Skove er forbudt ved Fdgn. 27. Septbr. 1805 § 15, men denne Lovbestem- melse holdes ikke i Hævd. Fra mange Sider har man fremhævet Fordelene ved at foretage en Blanding med Træarter, der kan forøge Bevoks- ningens Udbytte af Gavntræ, medens man i andre Tilfælde til- sigter at gavne den unge Bøgebevoksning ved Indblanding af haardføre Lystræer. De foranstaaende Eksempler viser, at en Blanding af Kulturhensyn i Regelen er overflødig, og en god Bøgebevoksning giver her i Landet saa meget Gavntræ, at der ikke er nogen stærk Trang til af denne Grund at blande med andre Arter*). Vore Skoves skiftende Jordbund, Terrain og Fugtighedsforhold medfører imidlertid, at de fleste til Bøgefor- yngelse bestemte Arealer vil indeholde større eller mindre Pletter, der er for magre eller for fugtige, for tørvede eller for muld- fattige til at kunne bære god Bøgeskov, og det vil her være fuldkommen rigtigt at frembringe Holme af andre Træarter, der passer bedre til Voksestedet, saaledes at vi fremfor alt er sikre paa, at dette bliver skovklædt, at den unge Skov kan vokse frodigt, og at den for Gavntræproduktionen saa vigtige Oprens- ning kan foregaa ved at Individer af samme Art paavirker hver- andre. Vort Valg af den eller de Træarter, der skal indblandes, kan tidt vejledes ved en Undersøgelse af den ældre Bevoksning, hvis denne indeholder andre Arter end Bøg; i modsat Fald maa man vogte sig for ensidigt at tage Hensyn til, hvorledes unge Planter trives; man maa ogsaa tænke paa en fjernere Fremtid, hvor deres Rødder gaar dybere i Jorden, og hvor deres Kroner vil blive trykkede af de omgivende Bøge. Tillige maa man lægge Vægt paa, om den indblandede Træart formaar at vokse sammen med Bøgen, uden at den ene Bevoksningsrand trykker den anden. Ask besidder i Regelen denne Evne, hvorimod Birk og Æ1 ofte i Ungdommen vil skade Bøgeopvæksten, medens det omvendte vil være Tilfældet senere, saaledes at der opstaar en bred ubevokset eller slet bevokset Bræmme paa Grænsen mellem de to Træarter. Dette sidste Forhold har særlig Betydning, hvor et bakket Terrain indeholder smaa, dybtliggende, fugtige Lavninger med *) Som Eksempler paa indbyrdes modsatte Anskuelser om Blandingsskov henvises til P. E. Müller: Betydningen af Blandingsskov (Tidsskrift for Landøkonomi 1872, S. 441) og C. V. Prytz: Betydningen af blandede Kul- turer (Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, S. 187).