SJETTE KAPITEL
EG
Al den talrige Egeslægt forekommer to Arter: Stilkegen
(Quercus pedunculata Ehrh.) og Vinteregen (Q. sessiliflora Sin.)
vildtvoksende i Danmark; den sidstnævnte Art er mindst al-
mindelig, men optræder dog i alle Landets Hoveddele. I Ud-
landet har Stilkegen den største naturlige Voksekres; Nord-
grænsen gaar gennem Skotland og Midtnorge til Sydkysten af
Finland og derfra gennem Midtrusland til Ural; ogsaa mod
Syd og Vest er Stilkegen trængt langt frem og har saaledes en
kendelig større Udbredelse end Bøgen, hvorimod Vinteregen
omtrent har Udbredelse til fælles med denne Træart. I Mellem-
europa mangler Vinteregen i Lavlandet og Floddalene, hvorimod
en ofte gaar højere op paa Bjærgene end Stilkegen; hos os
saavel som mange Steder i Udlandet vokser de to Arter ofte
Side om Side. Medens deres Fordringer til Voksestedet ikke
er ganske ens, kan man antage, at Veddet af de to Arter er
lige godt. Vinteregen har mere rette Grene, en mere »bøge-
agtig« Krone og Stamme end Stilkegen og opnaar ikke saa
kæmpemæssige Dimensioner som denne, men i de Aldre, som
\l * * * * * * s lader Træerne opnaa i vort Skovbrug, er der næppe nogen
Forskel paa Væksten af de to Ege.
Af Egeskovene paa den skandinaviske Halvø er der kun nogle
ester tilbage, men saavel Norge som Sverrig udfører dog stadig en
Uel Egetræ og Bark til os. Tyskland har henved 170 □ Mil Ege-
® ov, der fordeler sig omtrent ligeligt til Højskov og Lavskov, hvor-
’os Egen er en vigtig Bestanddel af Rigets 160 Mil Mellemskov.
Frankrigs Skove er c. 29 pCt. Eg, for en væsentlig Del Melleni-
og Lavskov, og en lignende Udbredelse har de to Egearter i
ngarn, hvis Egeareal opgives til 470 Mil; Balkanstaterne har
Jgeledes vidtstrakte Egeskove, og af Statsskovene i Rusland er 1.1
PCt. eller 190 □ Mil bevokset med Eg.
I Stenalderen var Egen det herskende Skovtræ i Danmark,
°8 paa mange Steder har den bevaret Herredømmet langt op i
den historiske Tid. Bøgens Fremtrængen (S. 137) i Forening
nie<l det store Forbrug af Egetømmer har i det sidste Aartusinde
inedlørt en stærk Tilbagegang i Egens Udbredelse, og kun om-
'ling Aar 1800 samt maaske i allernyeste Tid har Skovbrugerne
u ført Egekulturer i et Omfang, der nogenlunde svarer til Hug-
s en af den gamle Skov. Resultatet er, at Danmark ved Ud-
gangen af det 19 de Aarhundrede næppe har mere end 2—3