Haandbog I Skovbrug

 L\S IC Kvadratmile Egeskov, hvoraf den overvejende Del paa Øerne. Virkelig gamle Bevoksninger findes kun i ringe Mængde, og i store Dele af Landet er Aldersklasseforholdet højst uregelmæs- sigt, saaledes at Alderen 11—50 Aar kun er svagt repræsenteret. Med Vaupell vil vi skelne mellem fire Former af Egeskov: De naturlige gamle Bevoksninger, de spredte Ege i Bøge- skoven, de kunstigt anlagte Bevoksninger og endelig Egekrattene. Den første Form, der er i Færd med at forsvinde, bestaar som oftest af Træer med en kort Bul og en bred Krone, under hvis lette Skygge der trives et Krat af Hassel, Tjørn og mange andre Buske, medens Underskoven andre Steder dannes af Avnbøg eller, paa de lette Jorder, af Enebær. Disse Egeskove optræder især paa saadanne Steder, der ikke har tiltalt Bøgen, eller hvor- hen denne ikke er naaet paa sin Vandring. De findes altsaa fortrinsvis paa stive Lerjorder i Landets sydlige Dele, men dog ogsaa paa Kærbund ved det nordøstlige Jyllands Kyster, samt hist og her paa det jydske Rullestenssand, hvor de gaar jævnt over i den sidste af de fire Former: Purkrattene, og paa stenet Forstrand ved Østersøkyster; endelig træffer vi rene naturlige Bevoksninger af Eg i spredte, afsides liggende Smaaskove paa Øer og Landtunger, hvortil Bøgen er kommen særlig sent, eller maaske endnu mangler, saaledes som paa Bornholm. Kun und- tagelsesvis dannes den naturlige Egeskov af slanke Træer med højt ansat Krone. De gamle Egeskove, der som oftest længe har været modne til at hugges, gaar med raske Skridt deres Under- gang i Møde, idet de underkultiveres med Bøg paa de lerede .Jorder, medens de paa Kærbund borthugges til Fordel for Ask og Æl, og paa de lette, tørre Jorder maa vige for Naaletræerne. De spredte Ege i Bøgeskoven er Rester af gamle Ege- skove og altsaa i Regelen et eller flere Slægtled ældre end de omgivende Bøge, hvis Tryk har paavirket Egekronens Form og Størrelse. Ved den aarlige Hugst formindskes Antallet af disse Ege hurtigt, og det med Rette, da en forlænget Overholdelse i mange Tilfælde vil føre til, at Stammens Indre raadner. De unge Bevoksninger, der er anlagte ved Kunst i Tiden mellem 17(55 og 1815, udgør den værdifuldeste Del af vore Egeskove, om end de ofte i Ungdommen har lidt af Vild- tets og Kreaturernes Bid og senere har været forsømte med Ud- hugning og Underkultur, hvilket har skadet Stammeformen, Kronedannelsen og Tykkelsevæksten. Efter 1860 er en stor Del af disse Bevoksninger imidlertid underkultiverede med Bøg, og paa mange Steder har man nu kun Valget imellem at ofre en af de to Bevoksninger, som gensidig trykker hinanden, me-