Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
459
højt; allerede i Stangskoven sygner Træerne hen, faar koite
Aarsskud og bliver mossede.
Ædelgranens Vækst i vore Kystskove viser, at en stor rela-
tiv Fugtighed kan bøde paa, at vor Nedbør er langt mindre
end de mellemeuropæiske Bjærges; den sætter næppe i den Gi ad
som Rødgranen Pris paa de stærke Regnskyl; dens Krone bliver
vistnok lettere gennemblødt, saa at ogsaa Smaaregn kan naa
-Jorden. At den ikke blot kan trives ved Kysterne, men ogsaa
inde i Landet, ser man af dens fortrinlige Vækst paa Fiijsen-
borg. Ogsaa til andre klimatiske Forhold stiller den sig om-
trent som Bøgen; den taaler fuldkomment vor Vinterkulde og
trives bedst i kølige, fugtige Somre; i sine Fordringer til Varme
er den nøjsommere end Bøgen, men mindre nøjsom end Rød-
granen; vor milde Eftervinter fremskynder dens Udvikling om
Foraaret saa stærkt, at den mere end noget andet af vore Skov-
træer er udsat for at tage Skade ved Nattefrost (Fig. 26, S. 60),
hvilket i høj Grad præger Kulturteknikken her i Landet. Mod
Blæst staar Ædelgranen sig ypperligt, især mod den fugtige
milde Sydvestvind, medens kolde Nordenvinde kan bringe Aars-
skuddet til at visne (S. 91), saa at Kronen ligesom paa Rødgran
bliver faneformet. Stærk Storm kan vel knække og vælte de
store Træer, men de er dog langt niere modstandsdygtige end
Rødgraner, baade fordi Roden gaar kendelig dybere i Jorden,
og fordi den i Regelen er sund*).
Ogsaa i sine Fordringer til Stedets Lysmængde gaar Ædel-
granen videre end Bøg, den er vort mest udprægede Skyggeli æ
og viser en Evne som Ahorn til at forvinde Virkningen al lang
Tids stærk Beskygning. I den unge Ædelgranbevoksning ei
der (S. 52) overordentlig mørkt,’og af Hensyn til Lyset behøvei
man aldrig at udhugge stærkt.
Medens Rødgranens Vækst, bortset fra Hederne, næsten
ikke fremmes ved tæt Kultur, nærmer Ædelgranen sig Bøgen i
sine Fordringer til Plantetæthed. Under gunstige klimatiske
Forhold eller i stærk Skygge kan vel ogsaa en vid Plantning
vokse godt, men sædvanlig vil det store Plantetal baade gavne
Væksten og Veddets Kvalitet; Idealet er her som for Bøg at
have hele den dyrkede Flade dækket af et tæt 1 lantetæppe,
hvilket staar i Forbindelse med, at Træarten har en anselig
Spredningsevne og en fin tynd Bark, som meget let beskadiges,
og som paa ældre Træer, der stilles frit mod Solen, dækkes af
Vandris (Fig. 145, S. 460).
♦) Jfr. A. Steens Meddelelser i Tidsskrift for Skovvæsen 1894 A, Side 112.