Haandbog I Skovbrug

478 BJÆRGFYR. saa meget stærkere, selv om Hovednytten af disse Fyr skulde indskrænke sig til den nævnte Jordforbedring. Vi maa i den Henseende navnlig anbefale de nævnte Pinus Arter samt paa eksponerede Steder Abies alba i Stedet for almindelig Gran.« Det er dog overvejende efter 1866, at Bjærgfyrren har faaet sin nuværende store Udbredelse i Danmark. Først og fremmest er den Hovedtræet i de vestjydske Klitplantager, hvor den alle- rede dækker 2 Kvadratmile og rimeligvis vil lægge Beslag paa <J/10 af det Areal, der tilplantes; dernæst plantes den i Hederne paa Indsande, paa magre og vindudsatte Steder samt som For- kultur paa andre Dele af Plantagearealet, endvidere er den kul- tiveret en Del paa magre Sandjorder i andre Egne af Landet, og endelig bruges den sammen med Hvidgranen omtrent overalt i Vestjyllands Hegns- og Læplantninger. Hertil kommer endnu, at den som foran nævnt i stor Maalestok blandes mellem Rød- granerne i Hedeplantningerne, og vi anser det for sandsynligt, at den mod Forventning vil blive Hovedtræet i en ikke ringe Del af disse Blandinger. Landets Bjærgfyrareal tiltager altsaa stærkt, og allerede nu er det rimeligvis c. 5 Kvadratmile, hvoraf kun et Par Tusinde Tdr. Land findes paa Øerne. Aldersklas- serne 1—10 og 11—20 Aar er stærkest repræsenterede, og egent- lig gamle Bevoksninger har vi aldeles ikke. Det er vel overvejende Bjærgfyrrens Nøjsonihed i Forbin- delse med dens Evne til at trives i Vestjylland, modstaa Lyng- syren og forbedre Jordbunden, der i Løbet af en Menneskealder har givet den Plads blandt vore mest udbredte Træarter, den næste i Rækken efter Bøg og Rødgran. Selv om Bjærgfyr- arealet aldeles ikke tiltog mere, vilde vi dog i Løbet af en Menneskealder faa et aarligt Udbytte paa et Par Millioner Ku- bikfod, medens det endnu kun er ubetydeligt. Veddets Egen- skaber og Anvendelse har derfor Krav paa vor luide Opmærk- somhed. Aarringen bestaar ligesom Rødgranens i Hovedsagen af Trakeider, isprængte med fine Marvstraaler, men Sommer- veddet er temmelig bredt, og Marven ligger ofte excentrisk, hen imod den ene Side af Stammen. De kransstillede Knaster sidder tæt, da Aarsskuddene er korte, men af spredte Knaster lindes ■der kun nogle ganske smaa, som strækker sig gennem de in- derste 3—5 Aarringe, hvor de, sete paa Tværsnittet, minder om brede Marvstraaler; de stammer fra de talrige Dværggrene, der bærer Naalebundterne, og skader ikke Anvendelsen. Veddet er lyst, hvidligt eller rødligt, men i gamle Træer dannes der en rødbrun Kerne, som dog her i Landet, hvor man næppe vil lade Træerne blive gamle, ikke har stor Betydning, da Splinten