Haandbog I Skovbrug

VEDDETS EGENSKABER OG ANVENDELSE. 479 sædvanlig indeholder c. 50 Aarringe. Vægtfylden er stor, større end for noget andet af vore almindelige Naaletræer med Und- tagelse af Lærken. Om Varigheden og Haardheden har man næppe endnu paalidelige danske Erfaringer. I Udlandet anven- des Veddet mange Steder kun som Brændsel, men i nogle Egnt dog ogsaa til Drejer- og Træskærerarbejde, og Kerneveddet af den franske Bjærgfyr er højt anset som Bygningstræ; det legnes for at være bedre end Skovfyr, og Tømmer Ira Ludvig XIVs Tid har holdt sig sundt indtil vore Dage. Veddet er sejt og bøjeligt, ofte snoet; i tør Tilstand kløver det ikke saa godt som andre Naaletræer; det er rigt paa Harpiks, Brændkraften er stor, og det holder Gløden godt; selv ukløvede tykke Stykker biændei let, om end Brændet vinder ved at kløves. Hvor vi vil dyrke Bjærgfyr, opnaar den næppe store Dimen- sioner, en Højde af 40 Fod og en Diameter i Brysthøjde al 7 Tmr. turde vel være Grænser, der sjældent overskrides; naar hertil føjes, at Stammen sædvanlig er kroget forneden, udeluk- kes al Anvendelse som stort Tømmer og Savblokke; Gavntræet egner sig i Hovedsagen kun til Smaabjælker, Spær, Stolper, Hegnspæle, Lægter og Stager samt Faskiner og en Del Red- skaber; slanke og seje Stammer og lange piskeformede Røddei kan bruges til forskelligt Flettearbejde (Ruser, Kurve m. m.), kun de største og bedste Stammer vil egne sig til Telegraf- eller Telefonpæle. En stor Del af Udbyttet bliver kun Brænde og Trækul, hvortil kommer andre Forbrændingsprodukter: Ijære og Træsyre, med hvis Fremstilling der for Tiden gøres omfat- tende Forsøg, og hvortil Veddet synes at egne sig særdeles godt, rimeligvis paa Grund af, at det er rigt paa Harpiks. Delle hoi- hold skader paa den anden Side Anvendelsen til Cellulose og sleben Træmasse, og de Tykkelser, der vil kunne bruges paa dette Omraade, kan vist med større Fordel anvendes som Hegns- pæle’1). Ved en Række af de foran omtalte Træarter har vi frem- hævet, at der ikke er Fare for Overproduktion af gode Varer, *) Om Bjærgfyrrens Vækst samt Veddets Egenskaber og Anvendelse se, for- uden de S. 493 nævnte Forfattere, J. Wessely: Die oesterreichischen Al- penländer und ihre Forste, Wien, ’853, I, S. 358. L. Boppe: Traité de sylviculture, Paris-Nancy, 1889, S. 122. A. Mathieu: Flore forestière, 4. éd., par P. Fliche, Paris-Nancy, 1897. S. 593. N. Fritz i Hedeselskabets Tids- skrift 1883, S. 203; 1884, S. 206. A. Oppermann i Tidsskrift for Skovvæsen 1889 A, Side 170; 1891 A, Side 106. C. Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift 1895, S. 1, 20; 1899, S. 24; 1900, S. 68. J. Helms og A. Oppermann: Bjærg- fyrrens Brændværdi og Vægtfylde (Tidsskrift for Skovvæsen 1891 B).