Haandbog I Skovbrug

482 BJÆRGFYR. Jo tættere og omhyggeligere man planter vor almindelige Bjærgfyr, desto bedre bliver vel Formen, men meget værdifulde Varer opnaar man dog ikke at frembringe, tætte Kulturer kan let blive ranglede, naar de ikke udhugges i Tide, og en Plant- ning paa 3x5 eller 4x4 Fod kan give velformede Stammer, naar Frøet er taget af gode Modertræer; selv en langt videre Plantning dækker hurtigt Bunden, men Træerne vil da ofte lægge sig ud over Mellemrummene og blive krogede i flere Alens Højde. Bjærgfyrren kan kultiveres paa store samlede Flader, medens den, anbragt i Smaaholme mellem andre Træarter, efterhaanden undertrykkes af disse; omvendt kan den som ung øve et anseligt Tryk paa Naboerne, hvor den er indblandet spredt eller rækkevis som i Hedens Grankulturer (S. 436). Sin største fremtidige Udbredelse vil Bjærgfyrren faa i de vestjydske Klitter, i Indsande og afføgne Sande, paa de magreste Heder og midlertidig som Forkultur eller Indblanding paa bedre Hedearealer. Ogsaa paa magre og tørre Sandjorder i andre Egne af Landet vil den stadig blive anvendt en Del, om end vi her ofte vil kunne dyrke mere værdifulde Arter. Endelig kan vi benytte den paa nogle Arealer, hvor vi af Hensyn til den omgivende Bevoksning ønsker at frembringe Skov: Stenet Forstrand, goldt Fjæld og vaade, sure Mosehuller, selv om Bjærg- fyrren her ikke vil give noget kendeligt Udbytte. Paa Fjæld og Forstrand bør den dog vist kun anvendes som Forkultur og efterhaanden afløses af længelevende Løvtræer og Buske, som kan forynge sig selv, og som ikke er udsatte for Brandfare. Om Indhegning og om Anlæg af Brandlinier paa Hede- og Klitarealer gælder, hvad der er anført ved Rødgran. Medens Heden erhverves ved Køb, vil Klitstrækningerne ofte blive eks- proprierede i Henhold til Lov af 29 de Marts 1867, hvilket med- fører særlige Regler for Fredning mod Mennesker og Kreaturer. Bjærgfyrrens Kultur udføres i Regelen ved Plantning, hvortil denne Træart egner sig godt. Imidlertid anbefales Forsøg med Selvsaaning saavel af Forstkommissionen 1850 som af J. Bang, og i eller ved de ældre Plantager findes hist og her naturlig Opvækst. Besaaningshugsten maa sikkert stilles meget lys; Jorden behandles som ved Selvforyngelse af Skovfyr. Kunstig S. 206, samt Ekskursionsberetninger i Botanisk Tidsskrift Bd. 19 og 21, hvor der findes yderligere Litteraturhenvisninger; O. Paulsen: Om Vege- tationen paa Anholt (Botanisk Tidsskrift Bd. 21); Beretning om Landbo- højskolens Skovbrugsekskursion 1899 (autogr.). Værdifulde Oplysninger om Nordtysklands Klitter og Klitplantning findes i Handbuch des deut- schen Dünenbaues, herausgegeben von P. Gerhardt, Berlin, 1900.