Haandbog I Skovbrug

KULTUK. 4^ 00 Saaning er anvendt af og til, saaledes i Plantagerne Sonnerup (S. 492), Klelund ved Holsted, og Adserbo, paa Sandjord der er dækket af en tynd Lyngskjold og kort Lyng, medens den næppe lykkes paa svær, stærkt sur Hedemor. Saaningen kan udføres med Rosens Maskine (S. 420), og E. Dalgas mener, at man da bør nøjes med 4 Pund Frø pr. Id. Land. Ofte kan man vist med Fordel saa et Par Tønder Kogler efter at have bearbejdet den lyngklædte Jord med en Letharve; undertiden har man endog slet ikke bearbejdet Jorden. Ogsaa i hakkede ellet borede Huller og paa pløjede Striber kan man saa Bjærgfyrren lige- som Skovfyr. Ved Plantning anvendes højst forskellige Arter af Jordbear- bejdning, alt efter de stedlige Forhold. Hvor der kun findes et tyndt Lag jordagtig Al, eller hvor denne Dannelse ganske mang- ler, kan man nøjes med at grave 12—14 Tmrs. Huller eller pløje dobbelte Furer med en Skrælleplov og grubbe Furens Bund; hvis der findes høj Lyng, maa den forud afsvides. Et saadant Jordarbejde koster kun en Snes Kroner pr. Td. Land, naar man regner 4 Fods Afstand saavel mellem Huller som mellem Furer. Paa lynggroede Klitarealer er det ofte tilstrækkeligt at af- skrælle Tørven stribevis med en almindelig Plov, hvilket koster 6 Kr. pr. Td. Land, eller man kan udføre Arbejdet pletvis med Spade; at afskrælle 9 X 18 Tmrs. Huller koster kun 18 Øre pr. Hundrede. Forud for dette Arbejde maa der imidlertid ofte gaa en Befæstelse af Klitsandet og undertiden en Regulering af dets Överilade; her i Landet kan man ikke saa eller plante Skov i aaben Klit, men maa først omdanne det løse Flyvesand til et græsgroet eller lynggroet Areal med nogenlunde afrundede Terrainformer, der kan modstaa Vindens Paavirkning. I de aabne Sandmiler planter man Hjelme (Psamma are- narig ), som binder Sandet saa stærkt, at det beholder sin jævne Form, men dog stadig fyger saa meget, at Hjelmeplanterne kan trives. »Nedskæringen« af de høje og forrevne Klitbakkei ud- føres ved Hjælp af Vinden, som man giver Adgang til at viike paa de Kamme, der skal flyttes ned i Læ, samtidig med at man Planter i Slugterne; efterhaanden følger man efter med Hjelme- plantning op ad Skraaningeme, der helst maa jævnes saaledes, at de kun stiger 30°. Hvor Klitten er gammel, trives Hjelme- Plantningen ikke, og man dæmper her de farligste Steder ved at dække dem med Lyng eller Lyngtorv. Tørvene lægges paa med en Greb; Hjelmen plantes med den lille Klitspade (Fig. 150, S. 486). Plantetiden er September—Oktober; jo renere Hjelme- lokkerne er for døde Skuddele, desto bedre vokser de; i for- 31*