ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 1 484 BJÆRGFYR. ■ S&3 røgne Skaar og Kedler anvender man ikke Lokker, men enkelte Planter af Hjelme. Lyngen slaar man med den ejendommelige langskaftede Lyngle, der virker halvt som en Hakke og med- tager lidt af Tørven, hvilket fremmer Lyngens Genvækst. Skønt det løse Klitsand let bevæges af Vinden, kan dets Lejring dog være saa tæt, at Plantevæksten lider derved; Pore- volumen er ikke stort. Ramann*) fandt ved Bordrup Værdier mellem 42.2 og 44.5 pCt., hvilket er betydelig mindre end i Overfladen af nordtysk Sandjord og langt mindre end i Bøge- skovens Muldlag (S. 44). Dæmpningsarbejder betales med følgende Priser: At slaa og lægge Lyng 1 Kr. 30 Øre pr. 100 Favne afslaaet Areal; at samle Lyngen 15—18 Øre pr. Kbfv. Lyng i løs Opsætning; Lyngen ud- maales ved, at man lægger den paa 1 Fv. og træder den sammen; naar Bunken er 2 Fod høj og kan bære en Mand, regnes den lig 1 Kbfavn løst Maal. At strø en Kbfv. paa Bakkerne betales med 25 Øre; til en Td. Land bruges c. 50 Kubikfavne; Transporten af en Kbfv. koster 40—80 Øre, alt efter Vejlængden. Naar denne er saa lille, at Lyngen kan bæres til, er Prisen for at slaa, bære og paa- lægge Lyng 2—2^ Kr. pr. 100 Fv. afslaaet Areal. Sædvanlig koster Dæmpning med Lyng 6—9 Kr. pr. 100 Fv. af Sandflugts- arealet. Det er af stor Vigtighed at raade over betydelige Arealer til Lyngslæt. Dækning med Lyngtorv anvendes kun, hvor man har Materialet i Nærheden, thi den er dyrere end Dækning med Lyng; at skære Tørvene koster 3—Kr. pr. 100 Fv., Transport og. Paalægning 6-—9 Kr., og en større Areal paa Bakkerne, hvor det haves i Nærheden, dem paa 9x9 Tmr. koster Bjærgfyrplanterne frembringes ofte i samme Planteskole som Rødgraner og i hvert Fald paa omtrent samme Maade;. dog behøver man ikke at gøde saa stærkt som til Rødgran. I Klitplantagerne laver man undertiden Kompost af Græstørv,, og af Hensyn til Læ og Fugtighed vil man her altid lægge Planteskolen i en Lavning. Man saar 1 Pund paa 40 AL; det indeholder sædvanlig 80 000 Frø, men af fransk Bjærgfyr noget færre. Undertiden saar man Koglerne, idet man dækker Bedet tæt dermed. Der anvendes § og $ Planter, især den førstnævnte Art. Prikling udføres i [Regelen med Maskine (S. 423), Planterne sættes paa 1x5 Tmr., og Arbejdet betales med 20 Øre pr. Tusinde. Værdien af 1000 Stkr. Frøbeds- planter er omtrent 50 Øre, medens g Planter, tjenlige til Ud- plantning, kan leveres for 1 */2 Kr., og udpriklede Planter koster afskaaren Fv. kan kun dække et lidt Undtagelsesvis dækker man med Kvas, At oprykke Hjelmelokkerne og plante 5 Kr. pr. 100 Favne. *) Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1898, S. 370; jfr. Forstliche Boden- kunde und Standortslehre, Berlin, 1893, S. 60.