Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1
484
BJÆRGFYR.
■
S&3
røgne Skaar og Kedler anvender man ikke Lokker, men enkelte
Planter af Hjelme. Lyngen slaar man med den ejendommelige
langskaftede Lyngle, der virker halvt som en Hakke og med-
tager lidt af Tørven, hvilket fremmer Lyngens Genvækst.
Skønt det løse Klitsand let bevæges af Vinden, kan dets
Lejring dog være saa tæt, at Plantevæksten lider derved; Pore-
volumen er ikke stort. Ramann*) fandt ved Bordrup Værdier
mellem 42.2 og 44.5 pCt., hvilket er betydelig mindre end i
Overfladen af nordtysk Sandjord og langt mindre end i Bøge-
skovens Muldlag (S. 44).
Dæmpningsarbejder betales med følgende Priser: At slaa og
lægge Lyng 1 Kr. 30 Øre pr. 100 Favne afslaaet Areal; at samle
Lyngen 15—18 Øre pr. Kbfv. Lyng i løs Opsætning; Lyngen ud-
maales ved, at man lægger den paa 1 Fv. og træder den sammen;
naar Bunken er 2 Fod høj og kan bære en Mand, regnes den lig
1 Kbfavn løst Maal. At strø en Kbfv. paa Bakkerne betales med
25 Øre; til en Td. Land bruges c. 50 Kubikfavne; Transporten af
en Kbfv. koster 40—80 Øre, alt efter Vejlængden. Naar denne er
saa lille, at Lyngen kan bæres til, er Prisen for at slaa, bære og paa-
lægge Lyng 2—2^ Kr. pr. 100 Fv. afslaaet Areal. Sædvanlig
koster Dæmpning med Lyng 6—9 Kr. pr. 100 Fv. af Sandflugts-
arealet. Det er af stor Vigtighed at raade over betydelige Arealer
til Lyngslæt. Dækning med Lyngtorv anvendes kun, hvor man har
Materialet i Nærheden, thi den er dyrere end Dækning med Lyng;
at skære Tørvene koster 3—Kr. pr. 100 Fv., Transport og.
Paalægning 6-—9 Kr., og en
større Areal paa Bakkerne,
hvor det haves i Nærheden,
dem paa 9x9 Tmr. koster
Bjærgfyrplanterne frembringes ofte i samme Planteskole
som Rødgraner og i hvert Fald paa omtrent samme Maade;.
dog behøver man ikke at gøde saa stærkt som til Rødgran. I
Klitplantagerne laver man undertiden Kompost af Græstørv,,
og af Hensyn til Læ og Fugtighed vil man her altid lægge
Planteskolen i en Lavning. Man saar 1 Pund paa 40 AL;
det indeholder sædvanlig 80 000 Frø, men af fransk Bjærgfyr
noget færre. Undertiden saar man Koglerne, idet man dækker
Bedet tæt dermed. Der anvendes § og $ Planter, især
den førstnævnte Art. Prikling udføres i [Regelen med Maskine
(S. 423), Planterne sættes paa 1x5 Tmr., og Arbejdet betales
med 20 Øre pr. Tusinde. Værdien af 1000 Stkr. Frøbeds-
planter er omtrent 50 Øre, medens g Planter, tjenlige til Ud-
plantning, kan leveres for 1 */2 Kr., og udpriklede Planter koster
afskaaren Fv. kan kun dække et lidt
Undtagelsesvis dækker man med Kvas,
At oprykke Hjelmelokkerne og plante
5 Kr. pr. 100 Favne.
*) Zeitschrift für Forst- und Jagdwesen 1898, S. 370; jfr. Forstliche Boden-
kunde und Standortslehre, Berlin, 1893, S. 60.