Haandbog I Skovbrug

KULTUR. 485 c. 4 Kr., i Klitten trods høje Arbejdspriser endog kun 2X/B Kr., pr. Tusinde, alt paa Udplantningsstedet, Optagning og Transport følgelig medregnet. Bjærgfyrren bærer tidligt og hyppigt Frø, og dette kan lige- som Rødgranens opbevares i flere Aar uden at tage Skade; Spireevnen er ofte stor, 70 pCt. eller endnu højere, Prisen som oftest c. 2 Kr. pr. Pund. For saa vidt er det altsaa ikke van- skeligt at faa »godt« Frø, der giver mange Planter, men om disse vil faa den Form, vi ønsker, er af flere Grunde tvivlsomt. Dels varierer Arten som foran nævnt stærkt, dels gælder det samme om vor Anvendelse af den, idet vi snart ønsker at frem- bringe gode Bevoksninger, snart at hjælpe Granskoven frem, og paa de magre Klitbakker endog kun tilstræber Frembringel- sen af et lavt Krat, der kan forhindre Sandflugten fra at bryde op paa ny. Forædling af Bjærgfyrren forekommer os at være en særlig taknemmelig Opgave, ikke mindst fordi 1 ræet allerede i 15 Aars Alder, undertiden endnu tidligere, bærer spiredygtigt Frø. Til almindelige Kulturer bør man plukke Koglerne af de rankeste og største enstammede Træer i gode rene Bevoksninger, til Indblanding mellem Rødgraner bør vi derimod søge at faa en Form, hvis Højdevækst i Ungdommen ikke er stærk, og en- stammet Vækst er mindre vigtig her end i rene Bevoksninger; paa de tørre Klitbakker vil en Buskform være den mest ønske- lige. Samtidig med, at vi stræber at forædle vor hjemlige Race, bør vi paa alle nogenlunde gode Voksesteder gøre Forsøg med Dyrkning af den pyrenæiske Bjærgfyr i rene Bevoksninger, og hvor vi overhovedet vil frembringe Naaleskov paa de høje, magre Klitbakker, bør vi som tidligere (S. 125) omtalt forsøgsvis indføre Riesengebirges lave krybende Buske. Da den Iranske Bjærgfyr synes at angribes stærkt af Lophodermium pinastn, bør man søge at frembringe en modstandsdygtig Form ved til Frøtræer at tage de Individer, der er sunde, skønt de har været udsatte for Smitte, — et Forsøg hvis Udførelse E. Rostrup all lor mange Aar tilbage har tilraadet'). Gode Bjærgfyrplanter kendes paa, at de har en kiaftig mørkegrøn Farve, rig Naalesætning og en busket Rod; mere end 3 Aar maa Planterne derfor ikke blive, inden de udplantes ; den 4—5 Aar gamle Plante har tynde piskeformede Rødder, om end Rodformen er noget bedre end Skovfyrrens. Plante- tiden er i Regelen Foraar, men Efteraarsplantning kan ogsaa give gode Resultater. Kulturarbejdet volder ingen Vanskelig- *) Tidsskrift for Skovbrug Bd. IV, S. 200.