Haandbog I Skovbrug

B.IÆRGFYR. heder; Jorden er løs og Planterne smaa, saa at man kan sætte dem med Planteske, Kilespade eller andre Smaaredskaber, un- dertiden med de blotte Hænder. Fig. 150 viser to Spader, som bruges i Klitten; den ene Arbejder frembringer et kileformet Hul med Vrikkespaden, hvorefter den anden, (1er medfører Planterne i en Kasse eller Kurv, tager en af dem, sætter den ned i Hullet og fylder det ved at stikke sin Spjalte ned i Nær- heden og b a Fig. 150. Vrikke- spade (a) og Spjalte (b) til Brug ved Klit- plantning. Vrik- kespaden er helt af Jærn, vejer 7'/2 Pund og ko- ster 4 Kr. ; Spjal- ten har Træ- haandtag, vejer 21/2 Pund og ko- ster 2 Kr. Maale- stok 1 : 20. føre Haandtaget hen imod Planten, der skal staa ganske lidt dybere end i Planteskolen. Man an- vender altid Enkeltplantning, men sætter under- tiden 2—3 Smaaplanter i samme aflange Hul. Sædvanlig plantes dog paa 4x4 Fod, under- tiden paa 4x5 eller 5 X 5 Fod; hvor Bjærg- fyrren skal anvendes som Forkultur, kan det maaske endog være rigtigt at gaa til Afstanden 3 X 8 Fod og senere sætte 2 Rækker Planter i Mellemrummene (jfr. S. 206). Eksempelvis anføres følgende Udgifter pr. Td. Land ved Plantning af Bjærgfyr paa Hede og i dæmpet Klit: Lyngen afsvides 0.5 Kr.; Lyngskjolden afskræl- les i 16 Tmr. brede Striber, 4 Fod fra Midte til Midte, 9 Kr.; Striberne grabbes 1 Gang i 16 Tmrs. Dybde 11 Kr.; 3500 Planter 14 Kr.; Udplantning med Kilespade 9 Kr. I alt 43.5 Kr. Gravning af 12 Tmrs. Huller i Hede 14 Kr.; 3500 Planter 14 Kr.; Udplantning 9 Kr. I alt 37 Kr. Ved at an- vende j Planter kan man spare c. 9 Kr. Pløjning af Dobbeltfurer (i Klit) 6 Kr.; 3500 Planter c. 9 Kr.; Udplantning 7 Kr. I alt 22 Kr. Hvor Voksestedet ikke tillader Frembringel- sen af mere værdifulde Arter, er Blanding umu- lig, men paa Pletter med gode Læforhold, og hvor Jorden er forholdsvis rig paa mineralsk Næring, Muld og Fugtighed, bør man plante Hvidgran og Ædelgran eller Eg og andre Løv- træer; Forsøg, der i Klitlerne er udførte med Sitkagran (Picea Sitkaensis Carr.), viser ogsaa en lovende Vækst; Nordmannsgran fortjente maaske at prøves ved Siden af almindelig Ædelgran. Holme af Rødgran mellem Bjærgfyrrer vil derimod næppe kunne trives, naar disse ikke mere kan yde Læ. Efterbedringen vil i Regelen kun være ubetydelig, i hvert Fald hvor Nedbør og Luftfugtighed er stor, men selv om en Del Planter gaar tabt, tager Jorden dog sjældent Skade, og vi kan derfor ligesom ved Birk (S. 378) lægge større Vægt paa, at