Haandbog I Skovbrug

KULTUR. 487 det første Kulturarbejde bliver billigt, end paa' at del udføres intensivt. Renholdelse eller lignende Kulturpleje ei i Regelen overflødig. Læbælter er (1er ingen Grund til at anlægge, men Bevoksninger af Eg og maaske Birk kan paa flere Maader gøre Gavn som Afbrydelser i Naaleskoven (S. 298, 373). Plantning af Bjærgfyr hører til vore mest sikre Skovkul- turer, uagtet vi byder denne Træart de daarligste Voksesteder. En ung 10—löaarig Bevoksning, der er ved al slutte sig, gør et stærkt Indtryk af Sundhed og frodighed, saaledes at Bjæiglyi- kulturerne har bidraget væsentligt til at give Lægfolk et gunstigt Indtryk af vor Tids Hedeplantning i Modsætning til Fortidens, der næsten kun bestod af Rødgran. Denne Sammenligning er dog ikke ganske retfærdig, — selv bortset Ira at Maalet jo ikke er at forvandle den brune Hede til grøn Skov, men al opnaa et Vedudbytte eller andre Fordele, der i hvert Fald nogenlunde svarer til de anvendte Ofre. Efter al Sandsynlighed trues Bjærg- fyrskoven af en Mængde Farer og Fjender, saa at denne Drifts- form næppe hører til de sikreste i vort Skovbi ug, men snaieie maa stilles sideordnet med Rødgranskoven. Af Insekterne optræder Snudebiller (Hylobius AbietisPisso- des notatus), Barkbiller (Hylesinus ater, H. piniperda), Bladhvepse (Lophyrus nifus), Viklere (Tortrix buoliana, T. duplana, T. resi- nana); disse Dyr kan ofte gøre betydelig Skade, hvilket er saa meget føleligere, som Træerne i Forvejen paa de daarlige Vokse- steder er lidet modstandsdygtige, og Bjærgfyrren ikke besidder nogen stor Reproduktionsevne, hvortil kommer, at den lidet værdifulde Bevoksning ikke tillader os at anvende store Ofre paa Insekternes Bekæmpelse*) **). Honningsvampen (Armillaria mellea) dræber undertiden unge Bjærgfyrrer, og Knækkesyge (Melampsora pinitorqua) fremkalder Misdannelser, men langt farligere bliver vistnok Rodfordærveren (Polyporus radiciperda), der dræber unge og midaldrende Bjærg- fyrrer i Løbet af faa Aar. Svampen gaar kun et lille Stykke op i Stammen og ødelægger altsaa ikke meget Ved, men dens Angreb er saa voldsomt, at en hel Bevoksning kan blive næsten *) Paa Brahetrolleborg har C. V. Oppermann gjort den Erfaring, at denne Snudebille angriber Bjærgfyrren mindre stærkt end Skovfyrren. **) Ovennævnte Insekter optræder allerede nu paa Bjærgfyr her 1 Landet (jfr J E V Boas: Dansk Forstzoologi, 1896-98, suppleret med velvillige Meddelelser fra Forf., til hvis Fremstilling af Insekternes Bekæmpelse vi henviser). I Fremtiden maa man ogsaa regne med Muligheden af, at naaleædende Sommerfuglelarver (Nonnen, Fyrrespinderen, Fyrreuglen og Fyrremaaleren) kan blive farlige for vore Bjærgfyrskove.