Haandbog I Skovbrug

488 BJÆRGFYR. ganske tilintetgjort i Løbet af faa Aar. Saaledes er det gaaet paa Avnstrup Overdrev vest for Roskilde, hvor Træerne havde en Alder af c. 40 Aar; og naar Svampen i de unge Hedeplan- plantager foreløbig kun optræder paa enkelte Træer, da svarer dette kun til, hvad vi kender fra Rødgran ; i Virkeligheden findes Sygdommen i saa godt som alle større Plantager*), og der er næppe meget Haab om, at dens Angreb vil vedblive at være af underordnet Betydning, med mindre de bekæmpes med Kraft. En Fordel er det paa en Maade, at Sygdommens Forløb er saa voldsomt; den 20aarige Bjærgfyr dræbes i Løbet af kort Tid og er da ved sit rustrøde Udseende kendelig paa lang Af- stand; Rydning af Stubbe og Gravning af Ringgrøfter kan for- haabentlig gøre god Virkning, men fuldt saa vigtigt er det at forebygge Sygdommen ved forsigtig Hugst. Næst Rodfordærve- ren har Fyrrens Sprækkesvamp (Lophodermiam pinastri) en ikke ringe Betydning, om end den gør langt større Skade paa Skovfyr og paa Østerrigsk Fyr. Den Form, der lever paa sidst- nævnte Træart, er dog if. E. Rostrup**) en egen biologisk Race, der vanskeligt breder sig til Bjærgfyrren; først gennem flere Generationer tilpasses den, saa at den fra svagelige Individer kan gaa over paa sunde Bjærgfyrrer. At Sprækkesvampen kan blive særlig truende for Dyrkning af fransk Bjærgfyr i Vest- jylland, er ovenfor omtalt. Mindre skadelig end denne Svamp er Hypoderma sulcigenum ; den kan vel svække Træerne og give dem et sygnende graablakket Udseende, især i fugtige Aar, men sædvanlig forvinder Træerne Angrebet uden at have taget varig Skade. I de senere Aar har Corticium sulphureum vist sig at kunne dræbe unge Træer, og hvis Bevoksningerne holdes i høje Omdrifter, vil de næppe blive skaanede for Angreb af Poly- porus Pini. Først efterhaanden som Bjærgfyrbevoksningerne bliver ældre, vil man kunne faa fuld Klarhed over Farligheden af de enkelte Svampe og Insekter; men selv om nogle skulde vise sig kun at have underordnet Betydning, er der, især naar vi medregner Muligheden for Stormskade og Ildsvaade, nok tilbage af Ulyk- ker, som truer Driften alvorligt, og Fremtiden vil sikkert kræve Løsningen af vanskelige Opgaver paa dette Omraade. Vi vil her i Hovedsagen være henviste til at bygge paa originale danske Arbejder; i Udlandet er Bjærgfyrrens Fjender og Sygdomme N. Fritz i Beretning om den 17 de Landmandsforsamling, Randers, 1895, S. 202. **) Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 276; jfr. Botanisk Tidsskrift Bd. 20, S. 117.