Haandbog I Skovbrug

UNDERVÆKST OG LÆ. ' passer til Jordbund og Klima, samtidig med at de kan taale Tiæei- nes Skygge og maaske give et værdifuldt Udbytte. Selv indvandrede Arter som Pilebladet Mjødurt, der dækker Bunden i flere nordsjæl- landske Birkemoser, og forskellige Halvbuske som Gyvel kan have Betydning for Jordbunden. De samme Egenskaber, der betinger Buskenes Anvendelse til Undervækst og Læ, gør dem ogsaa anvendelige til levende Hegn, hvor dog ogsaa deres Evne til at hegne og at modstaa Overlast faai Betydning. Til klippede Hækker anvendes (foruden Skovabild, Avn- bøg, Hvidgran, Bjærgfyr, Taks og flere andre i del foregaaende om- talte Træarter) især Hvidtjørn, der giver en meget tæt Hæk, naar den behandles paa rette Maade, og naar Jorden ikke er alt foi tøl eller mager. Den engrillede Hvidtjørn vokser hurtigst, giver de smukkeste Bær og formeres vistnok lettest, men Almindelig Hvidtjørn taaler maaske noget mere Skygge, og dens Løvspring saavel som Blomstring falder lidt tidligere end den førstnævnte Arts*). Ogsaa Bukketorn kan ved at klippes blive til smukke Hækker, der hegnet godt. Til saadanne Hegn, der kun stævnes, men ikke klippes, kan man anvende en Mængde Buske ; ofte vil en blandet Bevoksning al Hassel, Kræge, Tørstetræ, Kornel, Snebolle, Benved og Hvidtjørn være at foretrække for en ren Bevoksning; selv Smaabuske som Rose og Stikkelsbær kan fortjene en Plads, hvor der skal lukkes Huller i en ældre Hæk. Hylden er derimod for skør og for aaben til at give et godt Hegn. Hasselen maa holdes i saa kort en Om- drift, at den ikke bærer mange Nødder, thi ellers faar Hegnet ikke Fred. Paa lette, tørre Jorder har man frembragt smukke og stærke Hegn af Syring;' Sandtisse fortjente vistnok at plantes mere alminde- ligt end hidtil, da den kan blive næsten uigennemtrængelig for Kvæget; Enebær skal if. Bürckhardt give fortrinlige Hækker. Des- uden anvender man som foran omtalt en Mængde Træarter, lige fra Eg, Hægebær, Ask og Pil til Bjærgfyr og Hvidgran ved Plantning af levende Hegn, men paa Stengærder bør man (S. 294) foretrække Smaabuske. „ , En Bevoksning af Buske danner ofte det bedste Værn mod Naturonder. Krybende Pil**) og Klitrose kan vokse selv i Klit- sand og taaler godt at blive overføgne; de værner altsaa mod Sand- flugt. Det samme gælder om Sandtisse, der besidder en sjælden Evne til at vokse paa de mest forskellige Jorder; rime igvis an < en ligesom sin nære Slægtning Elæagnus angustifolia L. samle Kvælstof, en Evne der ogsaa findes hos Halvbuske af Bælgplanternes Familie: Gyvel, Visse og Krageklo, som undertiden optræder paa lette Sand- jorder. Mod Frost fra Moser kan en Bevoksning af Graapil, Øret Pil og flere andre Pilearter danne et Værn. En Bevoksning af lave Buske kan ofte værne vore stejle Kystskrænter mod at ski ide ned eller at bortskylles af Havet, naar Skræntens Fod blot beskyttes af ♦) Joh. Lange i Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1895; A. Oppermann i Tidsskrift for Skovvæsen 1890 B, Side 100. **) E. Viborg: Efterretning om Sandvexterne, 1788; Botanisk Bestemmelse af Sandvexter . . 1795; Botanisk-oekonomisk Beskrivelse over .. . Aspe- og Pilearter, 1800. C. C. Andresen: Om Klitformationen, 1861, S. 375.