Haandbog I Skovbrug

528 BUSKE. en flad Forstrand*). Hylden siges at taale Saltvand forholdsvis godt; Slaaen, Bukketorn, Sandtisse og Brombær binder Jorden stærkt med deres lange Rødder og Udløbere. Mange Buske har en fremragende Betydning for Skovens og Landskabets Skønhed*). Vel kan de ikke imponere ved Stør- relse og kraftige Former saaledes som Træerne, men de frembyder en Afveksling i Farver, som kun forekommer sparsomt, hvor Skoven alene bestaar af vore almindeligt dyrkede Træarter. Allerede Barken paa unge Skud er undertiden livligt farvet : rød (Kornel), mørkegrøn (Benved) eller hvidgraa (Krybende Pil); ved Løvfaldstid bliver Bladene undertiden smukt røde (Benved, Tørstetræ, Mosebølle) medens andre af de Arter, der optræder i Løvskoven, udmærker sig ved at være stedsegrønne (Vedbend, Enebær, den sjældne Mistelten) eller ved at grønnes meget tidligt (Dunet Gedeblad, Stikkelsbær, Fjældribs) eller beholde den grønne Farve meget længe (Brombær); atter andre har sølvglinsende eller graafiltede Blade (Krybende Pil, Hindbær, Sandtisse). End mere bidrager dog Buskenes Blomster til at forskønne Skoven; paa solaabne Steder kan mange Arter i Foraar og Forsommer være næsten ganske dækkede af store og smukke Blomster. Hvidt er vel den mest fremherskende Farve (Slaaen, Kræge, Snebolle, Hvidtjørn o. fl. Arter); men ogsaa Blegrødt forekommer almindeligt (Roser, Brombær, Linnæa); Gulgrønt og Gult er ikke sjældent (Hassel, Gyvel, Soløje); undertiden optræder brogede Farver (kaprifolium, Krageklo), medens Blaat, Højrødt og Violet er sjældnere (Natskygge, Dværgmispel, Ljmg). Om Sommeren, Efteraaret og Vinteren prydes Buskene af stærktfarvede bæragtige Frugter, som oftest højrøde, gulrøde eller vinrøde, men hos mange Arter dog blaasorte (Kornel, Hyld, Tørste- træ, Vrietorn, Solbær, Vedbend, Sort Natskygge, Brombær, Kræk- ling) eller blaaduggede (Slaaen, Kræge, Korbær o. fl. Arter Rubus, Blaabær, Mosebølle); sjældnere optræder den gule Farve (Sandtisse, Stikkelsbær, Multebær, det indre af Benvedfrugter) og kun undtagel- sesvis den hvide (Mistelten, undertiden Ribs). En særlig Skønheds- virkning fremkalder flere Buske ved at være klatrende eller slyngende, saasom Vedbend, Kaprifolium, Natskygge og i visse Tilfælde Rose, medens fritstaaende opadvoksende Enebærplanter virker overordentlig smukt, især i Naaleskoven; if. Burckhardt skal Hanplanterne være mere ranke og søjledannede end Hunplanterne. Mange Buske ud- mærker sig tillige ved at have vellugtende Blomster. — Ofte vil vi uden Skade for de dj'rkede Skovtræer kunne bevare smukke Buske, særlig langs Veje og ved Mosekanter hvor Blomstring og Frugtsætning er rigest; undertiden kan vi vel forsvare at skaane en særlig deko- rativ Vedbend eller Kaprifolium, selv om de ikke er ganske uskade- lige, og i Lystskoven kan der endog være Grund til at plante liere af de nævnte Arter for Skønhedsvirkningens Skyld. Til Lystskov vil vi her ogsaa henregne den aabne og i Regelen kratagtige Bevoksning, der findes paa Smaaøer og Landtunger, paa Skrænter og stenede Overdrev. Saadanne Bevoksningsfornier bidrager i høj Grad til at forskønne Landskabet, men det pekuniære Udbytte *) Jfr. A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i Forhold til Samfundet, 1897, Kap. 1—2.