Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYBYGNINGER.
617
en ganske vandret Vejlinie. Hvor stærk en Stigning man tør
anvende, afhænger som ovenfor berørt af mange Forhold. P.
Wegge regner, at Faldet paa Hovedveje og Biveje højst maa
være 1/20 eller 5 pCt., men helst kun 4 pCt., naar man, hvor
Vejen er god, skal kunne køre op med et Læs paa 1 Favn;
paa Vejsporene bør man i hvert Tilfælde kunne køre x/a Favn,
hvilket vistnok paa mindre god Vej svarer til et Fald af højst
1/15. Stærkere Stigning end x/i2 bør man sely Paa korte Stræk-
ninger næppe have, og allerede ved en Stigning af 1/25 vil Træk-
ket, naar Talen er om Kørsel i Skridt paa Grusvej eller Skærve-
vej, den halve Vej op ad Bakke, den halve Vej ned ad Bakke,
blive dobbelt saa tungt som paa en vandret Vej af samme
Godhed.
Gennemgaaende gør man alt for lidt Jordarbejde forud for
Vejbanens Befæstelse. Medens Overlaget altid kan laves om og
med Tiden gaar til Grunde ved Slid, er Fejl i Underbygningens
Udførelse næsten uoprettelige.
Stærke Stigninger og stærke Krumninger maa ikke falde
sammen. Paa en Tegning af Længdeprolilet ser det vel smukt
ud, at Stigningen paa lange Strækninger er ganske jævn, men
hvor Vejen svinger brat, vil det blive meget farligt at færdes
paa den stejle Bakke, og man bør under slige Forhold efter
Udlandets Skik anlægge en Vej i stærke Slangebugter (en Ser-
pentinevej), saaledes at Linien er vandret i Svingene, der da
kan være saa skarpe, som Læssets Længde og Vognens Byg-
ning tillader. Vejen kommer altsaa til at ligne en Trappe med
Afsatser (Reposer), og hvis denne ejendommelige Bygningsmaade
skal gøre Nytte, maa Vejen selvfølgelig være betydelig længere
end den rette Linie; Forholdet kan let blive som 3 til 1.
Saa snart (1er er Tale om at foretage anselige Jordarbej-
der, indretter man sig saaledes, at det, der skal afgraves, har
omtrent samme Rumfang som de tilstødende Paafyldninger;
man afstemmer Jordmasserne. Tilnærmelsesvis kan man gøre
dette ved at sammenligne Figurens Arealer mellem Vejlinien og
Jordens Overflade, idet man tæller, hvor mange Kvadratmilli-
meter der er paa hvert Sled. Hvis Vejen ikke skal have Grøf-
ter, bør Arealerne over og under Vejlinien være omtrent lige
store, men hvor der skal være Grøft ved begge Sider i Afgrav-
ningen, bør dennes Areal være c. 20 pCt. mindre end Paafyld-
ningens. Enhver større Vej bør ligge saa højt, at den er sikret
mod Oversvømmelse ved Højvande i Havet eller i Vandløb, og
hvor Terrainet er sidt, bør man hæve Vejbanen c. 1 Fod op
over Omgivelserne, hvilket bidrager meget til at holde den tør.