Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
618 VEJE.
Vejbanens Bredde mellem Grøfterne bør være c. 18 Fod for
Hovedveje, medens man paa Biveje kan nøjes med 14—16 Fod;
en Vej, der er over 19—20 Fod bred, faar let tre Hjulspor. Grøfter
bør være mindst P/2 Fod dybe og have en Bundbredde af
1—1]/2 Fod. Siderne i Afgravninger og Grøfter kan være tem-
melig stejle, da Trærødderne binder Jorden sammen, og da lave
Skraaninger i og for sig skrider mindre let ud end høje; Skraa-
ningens Anlæg, d. v. s. Forholdet mellem dens Afvigelse fra den
lodrette Linie og selve denne, behøver næsten aldrig at være
over 1 (Hældning 45 °), ofte kan man nøjes med 3/.i (Hældning
37 °) eller paa den Side af Vejgrøfterne, der vender ind mod
Skoven endog 1/2 (Hældning 26^ °), saa at Bredden foroven kun
bliver 3—4 Fod. I Tørvejord bør Grøften vistnok have lodrette
Vægge, da en Skraaning af Tørv paavirkes meget stærkt af Vejr-
liget; man giver da Vejbanen et Tillæg af 3—4 Fod i Bredden.
Hvor der lindes store Træer med fladtstrygende Rødder, som
gaar ind over Grøftens Areal, kan man undergrave dem og der-
ved maaske forhindre Træerne i at væltes af Stormen eller an-
gribes af Rodsvampe. Grøfterne maa have noget Fald, nødig
under 4 Decimaltmr. paa 100 Alen (1 : 500), da Vandet ellers
vil staa stille og gøre Vejen fugtig, og Faldet maa helst skifte
Retninger, der hvor man har Mulighed for at faa Grøftevandet
ledel bort til Siden Ved dybe Hulveje maa man anbringe et
lille Banket, en Afsats, mellem Grøften og Skraaningen ; ved
store og kostbare Paafyldninger og Afgravninger vil man kunne
indskrænke Vejens Bredde og Grøfternes Dybde noget, især naar
der ikke findes bratte Sving, som spærrer for Udsigten.
Størrelsen af de Jordmasser, der skal flyttes, beregner man ved
Hjælp af Tabeller*), hvor man da maa kende Anlægget ; Bredden af
Vejbanens Planum, d. v. s. dens Overflade mellem Grøfterne; -|~ h2,
Summen af Planums Højder over eller Dybder under den naturlige
Jordoverflade ved Enderne af det 100 Alen lange Jordlegeme, for
hvilket Tabellen sædvanlig er beregnet. Til Sidehældning behøver
man kun undtagelsesvis at tage Hensyn. Grøftejorden beregnes sær-
skilt. Naar Beregningen er udført, afstemmer man Jordmasserne i
Afgravninger og Paafyldninger, hvorefter man om fornødent maa
ændre Vejens Længdeprofil noget, saa at Uoverensstemmelsen for-
mindskes.
Naar man har fastslaaet Vejens Længdeprolil og Tværprofil,
noterer man ved hver enkelt af de oprindelig nedrammede Nivelle-
*) L. Feilberg: Tabeller til Brug ved Beregning af Afgravninger og Paa-
fyldninger ved Vejanlæg, 1889. H. V. Nyholm: Landmaaling og Nivellering,
1898, S. 89. Danske Tabeller, passende til Skovbrugets smaa Anlæg, Bund-
bredder og Kronebredder, haves, saa vidt vi ved, ikke.