ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 618 VEJE. Vejbanens Bredde mellem Grøfterne bør være c. 18 Fod for Hovedveje, medens man paa Biveje kan nøjes med 14—16 Fod; en Vej, der er over 19—20 Fod bred, faar let tre Hjulspor. Grøfter bør være mindst P/2 Fod dybe og have en Bundbredde af 1—1]/2 Fod. Siderne i Afgravninger og Grøfter kan være tem- melig stejle, da Trærødderne binder Jorden sammen, og da lave Skraaninger i og for sig skrider mindre let ud end høje; Skraa- ningens Anlæg, d. v. s. Forholdet mellem dens Afvigelse fra den lodrette Linie og selve denne, behøver næsten aldrig at være over 1 (Hældning 45 °), ofte kan man nøjes med 3/.i (Hældning 37 °) eller paa den Side af Vejgrøfterne, der vender ind mod Skoven endog 1/2 (Hældning 26^ °), saa at Bredden foroven kun bliver 3—4 Fod. I Tørvejord bør Grøften vistnok have lodrette Vægge, da en Skraaning af Tørv paavirkes meget stærkt af Vejr- liget; man giver da Vejbanen et Tillæg af 3—4 Fod i Bredden. Hvor der lindes store Træer med fladtstrygende Rødder, som gaar ind over Grøftens Areal, kan man undergrave dem og der- ved maaske forhindre Træerne i at væltes af Stormen eller an- gribes af Rodsvampe. Grøfterne maa have noget Fald, nødig under 4 Decimaltmr. paa 100 Alen (1 : 500), da Vandet ellers vil staa stille og gøre Vejen fugtig, og Faldet maa helst skifte Retninger, der hvor man har Mulighed for at faa Grøftevandet ledel bort til Siden Ved dybe Hulveje maa man anbringe et lille Banket, en Afsats, mellem Grøften og Skraaningen ; ved store og kostbare Paafyldninger og Afgravninger vil man kunne indskrænke Vejens Bredde og Grøfternes Dybde noget, især naar der ikke findes bratte Sving, som spærrer for Udsigten. Størrelsen af de Jordmasser, der skal flyttes, beregner man ved Hjælp af Tabeller*), hvor man da maa kende Anlægget ; Bredden af Vejbanens Planum, d. v. s. dens Overflade mellem Grøfterne; -|~ h2, Summen af Planums Højder over eller Dybder under den naturlige Jordoverflade ved Enderne af det 100 Alen lange Jordlegeme, for hvilket Tabellen sædvanlig er beregnet. Til Sidehældning behøver man kun undtagelsesvis at tage Hensyn. Grøftejorden beregnes sær- skilt. Naar Beregningen er udført, afstemmer man Jordmasserne i Afgravninger og Paafyldninger, hvorefter man om fornødent maa ændre Vejens Længdeprofil noget, saa at Uoverensstemmelsen for- mindskes. Naar man har fastslaaet Vejens Længdeprolil og Tværprofil, noterer man ved hver enkelt af de oprindelig nedrammede Nivelle- *) L. Feilberg: Tabeller til Brug ved Beregning af Afgravninger og Paa- fyldninger ved Vejanlæg, 1889. H. V. Nyholm: Landmaaling og Nivellering, 1898, S. 89. Danske Tabeller, passende til Skovbrugets smaa Anlæg, Bund- bredder og Kronebredder, haves, saa vidt vi ved, ikke.