Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
620
VEJE.
ved Lerjord; den forbigaaende Udvidelse er ved Sand 10—20 pCt.,
ved Ler 20—30 pCt. Ved vore smaa Jordarbejder kan man ofte
regne, at den blivende Udvidelse gaar lige op mod Tabet ved, at
Overlaget kastes bort. Store Opfyldninger maa helst stampes lagvis
og vil dog i Løbet af 1—2 Aar sætte sig 1/2 — 1 Tm. for hver Fod
af Højden.
Den løsnede Jord flyttes med Spade og Skovl, hvis Afstanden
kun er nogle faa Fod, f. Eks. fra Grøft til Vejmidte, men ellers med
Trillebør, Mergelkasse, almindelig Vogn eller Tipvogn; Grænsen for
Brug af Menneskekraft bør vi sætte ved 200 —300 Fod, og hvor
Afstanden er stor, bør vi saa vidt muligt bruge Tipvogne. Til Flyt-
ning af løs Jord paa korte Afstande anvendes en Muldsluffe. Vi
maa vogte os for at anskaffe store Mængder kostbart Materiel : Børe,
Vogne, Trilleplanker og flyttelige Spor, som vi ikke kan anvende til
Stadighed; undertiden er det mest fordelagtigt at give hele Arbejdet
i Akkord til en Entrepreneur eller maaske at licitere det bort. Hvor
Afgravningens Dybde ikke overstiger 6—8 Fod, tager man ofte hele
Laget for paa een Gang, men ved større Afgravninger, og hvor det
gælder om at bevare et passende Fald paa Transportlinien saa længe
som muligt, deler man i to eller flere Lag. I hvert Tilfælde sørger
man for en passende lang Angrebslinie, langs hvilken Spor eller
Trilleplanker kan lægges, uden at den ene Arbejder staar i Vejen
for den anden. Paafyldningerne maa saa vidt muligt bygges af tynde
Lag paa 1/2—3/< Fod, hvilket giver den tætteste Lejring. 1 Trillebør
rummer omtrent 2 Kbf. Jord, maalt i Udgravningen, <1. v. s. fast
Jordmasse; 1 Tospænderlæs er omtrent 24 Kbf. = 3 Kbalen = 1/9
Kbfavn.
Man behøver kun sjældent at afvande det Areal, paa hvil-
ket Afgravningen udføres, medens dette Arbejde staar paa, hvor-
imod man ofte vil være nødt til at sikre Paafyldninger og det
tilstødende Areal mod at beskadiges af Vand under selve Ud-
førelsen af Vejbygningen. Saa snart man har begyndt paa Jord-
arbejdet, maa man derfor i Regelen bygge Stenkister og Broer
eller lægge Rør, hvor Vandet skal føres fra den ene Side af
Vejen til den anden, og man maa i Tide ved Nivellement, om
fornødent tillige ved Vandsyn, skaffe sig Oplysning om den
Dybde og Bredde, Vandledningen bør have; et Grøftenet bør til
Dels udarbejdes samtidig med Vejnettet*). Man bygger da Dæm-
ningen paa sædvanlig Maade over Røret eller Stenkisten, og kun
ved store Brobygninger behøver man at anvende særlig Omhu
paa at fordele Jorden ensartet paa begge Ledningens Sider, for
at de ikke skal tage Skade ved et ensidigt Jordtryk. Hvis Grun-
den er blød og eftergivende, bør man vente med at bygge Led-
ningen, indtil Dæmningen har sat sig; man gennemskære!' den
if) Jfr. S. 184; Lov 28. Maj 1880 om Vands Afledning og Afbenyttelse; L. C.
Borup: Den danske Landboret, 2. Udg.? 1880, §§ 94—96; H. Gram: Vands
Afledning og Afbenyttelse, 1893.