Haandbog I Skovbrug

NYBYGNINGER. 623 Vandløb, ligesom de ofte er golde, ude af Stand til at paavirkes stærkt af Vejrsmuldringen, medens nogle Arter Granit vejrsmuldrer meget hurtigt under Paavirkning af Frost, Tø og kulsyreholdigt Vand. Naar man hakker en Skærvevej op, viser det sig, at Materialets skarpe Kanter er afslidte, selv om det kun har ligget i kort Tid. Paa stejle Bakker, hvor Grus ikke vilde kunne ligge fast, lægger man el godt Lag Skærver, men tillige med passende Mellemrum tværs over Vejbanen Rækker af Brosten, der hindrer Vejen i at blive glat eller at ødelægges ved Vandskyl; langs den Vejside, man har paa højre Haand under Nedkørselen, holder man en ujævn Kørebane, dækket af løse temmelig store Rullesten. I ældre Tid blev der ofte sat Randsten (Borduresten) langs Kanterne af den Kasse, hvori Sten- dækket blev optaget, men denne Skik fortjener ikke at bevares, da Randstenene kun gjorde Vejen ujævn og let lod sig køre op. De Sten, der skal danne Sliddækket, føres ligesom Gruset med Hjulbør eller Vogn i 2—3 Lag ud paa Kørebanen, hvor man spreder dem med en Rive, og hvert Lag dækkes med et tyndt Lag af skarpt, fint Grus eller Stensmuld. Oprundingen bør ligesom ved Grusveje være 8 Tmr. Til 100 Fv. bruges 10—15 Kbfavne raa Sten. Mange af de Skovdistrikter, der lider under indbildt eller virkelig Mangel paa Grus, har en betydelig Mængde Sien, og ofte ligger disse fremme i Dagen eller sidder i gamle, unyttige Stengærder; hvor dette ikke er Tilfældet, kan man ofte finde den fornødne Mængde Sten ved Grøftegravning og Vejanlæg, eller naar man bearbejder Planteskolernes og Kulturarealernes Jord i anselig Dybde. Store Stenblokke kører man bedst paa en Stenvogn, d. v. s. en stiv, temmelig lavhjulet og bredfælget Vogn, paa hvilken et krumt Stykke Tømmer, der bøjer opad paa Midten, træder i Langvognens Sted; Stenblokkene hviler paa et stærkt Lad, der hænger i lire Jærn- kæder og er bredest paa Midten ; Læsningen foregaar langt lettere end ved en almindelig Vogn. Op af Slugter og dybe Huller trækker man Stenene med Vinde og Tang, hvis de er for store til at kunne bæres paa Bør, og man ikke vil slaa dem itu paa Findestdet. Bivejene bliver kun gruslagte paa de midterste 8 Fod, hvor- til medgaar 100 Læs Grus pr. 100 Fv. Vej; kun hvor denne Art af Veje fører over Mosebund, bør man dække dem med et Lag Sankesten, som blandes med Grus. Den Side af Vejen, der vender ind i Sving eller Krumnin- ger, slides i Regelen stærkest og bliver da saa lav, at Færdselen mere og mere nærmer sig den indre Vejgrøft, hvilket medfører betydelig Fare. For at undgaa denne Ulempe bør man slige Steder fra først af bygge Vejen uden Fald fra Midten til den indre Kant; Færdselen vil da holde sig nogenlunde midtvejs. Hvor Vejlinien idelig bugter sig, vil man have stor Vanskelighed ved at holde Sporet midt ad Vejen, og man bør derfor som