Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
624 veje.
ovenfor omtalt stræbe at faa nogenlunde lange, lige Vejstræk-
ninger.
Hvor man har gode, ældre, sammenkørte Grusveje eller
Jordveje, kan man, især naar Jorden er let og Terrainet noget
bølgeformet, nøjes med at foretage en Grundforbedring, hvortil
man f. Eks. bruger 5 Kbfv. Sten og 3 Kbfv. Grus pr. 100 Fv.
Vej. Derimod betaler det sig næppe at bygge nye Veje med
enkelt Stenlag (den egentlige af Mac Adam indførte Bygnings-
maade) i Skoven, hvor man ikke til enhver Tid kan holde
Sliddækket i saa god en Stand som paa store offentlige Lande-
veje.
Hvor man anlægger betydelige Strækninger Hovedvej eller
Bivej, bør man tromle de enkelte Lag af Grus eller Skærver o.
Ign. Smaasten; undertiden tromles ogsaa et Paklag bestaaende
af flade Sten. Man anvender hertil med Fordel en Tromle,
støbt af Cement og fint harpet Grus over et Jærnstativ; Læng-
den er 3^2—4 Fod og Diameteren lidt mindre*). Et saadant
Redskab er langt billigere end en Tromle af Jærn eller Granit.
Man kører en Gang langs hver Side af Kørebanen og dernæst
en Gang midt ad den, hvilket gentages 3—4 Gange; forud for
hver Tromling bliver Kørebanen bestrøet med et tyndt Lag Grus
og vandet. Ved Tromlingen trykkes baade Grus og Skærver
temmelig stærkt sammen, medens en stor Mængde bliver knust
eller trængt ud paa Rabatter og Grøfter, hvis man lader de vej-
farende være ene om at bane Vejen.
Inderst i Sving saavel som ved smaa Broer og Stenkister
bør man sætte Afvisersten, der males hvide eller røde; hvis de
ikke er saa høje, at de til enhver Tid rager op over Rabattens
Plantevækst, maa man lade dem hælde ud mod Grøftekanten,
saa at Vognhjulet glider af, hvis det kommer op paa Stenen;
høje Afvisersten kan derimod godt staa lodret. Ved store Paa-
fyldninger eller ved Overkørsler over dybe Grøfter sætter man
et simpelt Rækværk af Jærn eller Træ, hvis Ender maa bue
udad eller man planter Hækker af skyggetaalende Træer
og Buske, saasom Bøg, Avnbøg, Hvidgran eller Hvidtjørn.
Under særlige Forhold kan der være Grund til at dække Vejen
med andre Stoffer end Sten og Grus. Hvor man har lave Priser
paa rette Stænger af Gran og Æl, kan man i Stedet for Bundsten
lægge et tæt Dække af 8 Fod lange Rundstænger, der hviler paa to
Rækker halvrunde Underliggere; der medgaar omtrent 9 Kbf. pr.
Fv. Vej, og Varigheden kan være ret betydelig, naar Jorden er Ler
*) Eleks Koch i Tidsskrift for Skovvæsen 1889 A, Side 45.