ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
 624 veje. ovenfor omtalt stræbe at faa nogenlunde lange, lige Vejstræk- ninger. Hvor man har gode, ældre, sammenkørte Grusveje eller Jordveje, kan man, især naar Jorden er let og Terrainet noget bølgeformet, nøjes med at foretage en Grundforbedring, hvortil man f. Eks. bruger 5 Kbfv. Sten og 3 Kbfv. Grus pr. 100 Fv. Vej. Derimod betaler det sig næppe at bygge nye Veje med enkelt Stenlag (den egentlige af Mac Adam indførte Bygnings- maade) i Skoven, hvor man ikke til enhver Tid kan holde Sliddækket i saa god en Stand som paa store offentlige Lande- veje. Hvor man anlægger betydelige Strækninger Hovedvej eller Bivej, bør man tromle de enkelte Lag af Grus eller Skærver o. Ign. Smaasten; undertiden tromles ogsaa et Paklag bestaaende af flade Sten. Man anvender hertil med Fordel en Tromle, støbt af Cement og fint harpet Grus over et Jærnstativ; Læng- den er 3^2—4 Fod og Diameteren lidt mindre*). Et saadant Redskab er langt billigere end en Tromle af Jærn eller Granit. Man kører en Gang langs hver Side af Kørebanen og dernæst en Gang midt ad den, hvilket gentages 3—4 Gange; forud for hver Tromling bliver Kørebanen bestrøet med et tyndt Lag Grus og vandet. Ved Tromlingen trykkes baade Grus og Skærver temmelig stærkt sammen, medens en stor Mængde bliver knust eller trængt ud paa Rabatter og Grøfter, hvis man lader de vej- farende være ene om at bane Vejen. Inderst i Sving saavel som ved smaa Broer og Stenkister bør man sætte Afvisersten, der males hvide eller røde; hvis de ikke er saa høje, at de til enhver Tid rager op over Rabattens Plantevækst, maa man lade dem hælde ud mod Grøftekanten, saa at Vognhjulet glider af, hvis det kommer op paa Stenen; høje Afvisersten kan derimod godt staa lodret. Ved store Paa- fyldninger eller ved Overkørsler over dybe Grøfter sætter man et simpelt Rækværk af Jærn eller Træ, hvis Ender maa bue udad eller man planter Hækker af skyggetaalende Træer og Buske, saasom Bøg, Avnbøg, Hvidgran eller Hvidtjørn. Under særlige Forhold kan der være Grund til at dække Vejen med andre Stoffer end Sten og Grus. Hvor man har lave Priser paa rette Stænger af Gran og Æl, kan man i Stedet for Bundsten lægge et tæt Dække af 8 Fod lange Rundstænger, der hviler paa to Rækker halvrunde Underliggere; der medgaar omtrent 9 Kbf. pr. Fv. Vej, og Varigheden kan være ret betydelig, naar Jorden er Ler *) Eleks Koch i Tidsskrift for Skovvæsen 1889 A, Side 45.