637
FIREOGTYVENDE KAPITEL
FORSENDELSE
Hvor Skovprodukterne sælges til Omegnens Befolkning,
har det hidtil været Regelen, at de blev hentede af Køberen,
saaledes at de for Skovvæsenets Regning i det højeste blev førte
ud til Vej eller Vejspor, men fremtidig nødes vi sikkert ofte til
at paatage os Kørsel af Kakkelovnsbrænde (S. 591), Tømmer
o. 11. Varer til vore nærboende Kunder, og Forsendelse af de
Skovprodukter, der sælges uden for nærmeste Omegn, er i hvert
Fald allerede en vigtig Del af Skovbrugerens Virksomhed, der
lægger Beslag paa megen Tid og volder anselige Udgifter.
Eksempelvis kan anføres, at den aarlige Udgift til Forsendelse
paa Thureby Distrikt under Grevskabet Bregentved pr. 1000 Tdr.
Ld. er c. 1500 Kr. til Kørsel med Vogn og c. 1000 Kr. til Jærn-
banefragt, i alt 2500 Kr., uagtet Afstanden fra Skovningssted til
Jærnbanestation sjældent overstiger 1js Mil, og Stationen har Sving-
kran; Skovningsudgiften for det samme Areal er c. 3500 Kroner.
Om Køber eller Sælger skal udføre Transporten, maa af-
gøres i det enkelte Tilfælde, paa lignende Maade som hvor del-
er Tale om videregaaende Tilvirkning (S. 570), og ofte gaar
man vel den Mellemvej, at Sælgeren bortakkorderer Kørsel,
maaske ogsaa Læsning, til Tredjemand.
Ved Forsendelsen benytter man enten Vogn, Jærnbane eller
Skib, undertiden alle disse Hjælpemidler og ofte to af dem til
samme Vareparti.
Kørsel med Vogn bruges sjældent, hvor Afstanden er over
3 Mil, men denne Vejlængde forekommer ogsaa nogenlunde
hyppigt, thi selv om Jærnbaner kommer Skoven nær, vil man
dog ofte køre Varerne uden Omlæsning lige til Forbrugsstedet,
især naar Vejen hertil er væsentlig kortere end Summen af
Banelinien og Vejen til Station. Vore almindelige Arbejds-
vogne passer godt til Kørsel af Favneved og til lange Stammer,
naar disse ikke vejer mere end et middelstort Læs.
Store Stykker paa 5000 Pund eller mere kræver særlig stærke
Vogne, og af lette Varer, som Bark, Tørv, Trækul, kan man van-
skelig’faa Plads til en passende Vægt, naar Vognfadingen har al-
mindelig Højde. Fjedervogne egner sig i Regelen ikke til Trækørsel,
de vælter let, naar Vejen er ujævn og Læsset højt, og paa lange
Læs vil Træet glide ud til Siden, naar Vognen fjedrer; Baghjulene
kommer da ud af Forhjulenes Spor, hvorved Vognen bliver tungere
at trække og mere udsat for at køre paa Træer eller Stubbe langs