Haandbog I Skovbrug

——__ 638 FORSENDELSE. Vejen. Enspændervogn kan godt bruges ved Kørsel af Favneved, Stangtræ, Kvas og forskellige tilvirkede Varer, men den er for spinkel og Trækkraften er for lille til, at den kan anvendes ved Transport af det store Gavntræ. Hvis Vognen skal bruges meget ved Kørsel af svære Kævler og Stammer, bør man udstyre Ligge- fladerne med tykt Jærnbeslag og med c. 2 Tmr. lange Pigge, saa at Læsset kan ligge fast, og Vognen bør forsynes med Bremse. Det betaler sig at udsøge Skovens bedste Træ til Eger, Fælg og andet Vogntræ, og de fleste Trækørere mener, at Hjulene bør staa lodret samt have 4—5 Tmr. brede Fælg; men der findes dog ogsaa er- farne Mænd, som foretrækker smalfælgede Hjul med Styrt. Ilvor Kørselen fortrinsvis foregaar paa Skovvej og paa Landevej, kan det betale sig at lade Vognen have en Sporvidde, der er 8—10 Tmr. større end den almindelige; Hjulene kan da være meget høje. En svær Vogn vejer uden Fading 1300 Pund, og selv en al- mindelig let Arbejdsvogn med Fading vejer 800—900 Pund. Gcn- nemgaaende tager vi for smaa Læs; i Stedet for 2000 Pund bør vi køre 3000—4000 Pund ad Gangen, med mindre Vejen er særdeles daarlig eller Afstanden meget kort. Ofte kan man med Fordel lade to Vogne følges ad, enten saaledes at man spænder alle fire Heste for samme Vogn, naar et Stykke af Vejen er for tungt til, at to Heste kan trække Læsset, eller saaledes at man binder de to Vogne sammen og lader to Heste trække det hele undtagen paa vanskelige Steder, hvor man skiller Vognene ad. Af Varer, der kan deles stærkt, f. Eks. Favnetræ, Kvas, Stangtræ, Bark, kan man altid faa passende Læs, men ved større Effekter, saasom Tømmer og Kævler, nødes man ofte til at læsse Vognen stærkere, end man ønsker. Til store Kævler eller lange og tykke Tømmerstokke vil man undertiden anvende særlige Blokvogne, af hvilke der haves flere Former, uden at dog nogen endnu har vundet almindelig Anerken- delse. Det er sædvanlig bredsporede Vogne med meget høje Hjul, hvilket letter Trækket; undertiden er der kun to Hjul, eller hele Byrden hviler i hvert Fald paa Bagakselen, hvis den ikke hænger under denne, der da kan være buet opad; man læsser Træet med en lille Skovvippe, en Skrue eller et andet lignende Løfteredskab, undertiden (jfr. Fig. 170—171, S. 544) en simpel Klosaks. Andre bruger en Kæde, som man lægger om Kævlen og hæfter paa Akselen, der sænkes, idet Vognstangen vippes i Vejret; dernæst lægger man Stoppeklodse for Hjulene og trækker Stangens forreste Ende ned*). Hvor man kører Kævler paa almindelig Vogn, læsser man dem med Skovvippe eller med en let lille Kran, hvis Tove helst bør være af Metaltraad; hvor der er rigelig Plads, kan man *) Jfr. F. Lyman i Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 61. W. Bleching- berg smst. 1893 A, Side 167; 1894 A, Side 134. Om Windecks Blokvogn se ogsaa Forstliche Blätter 1886, S. 159; 1887, S. 38, hvorefter Konstruk- tionen synes i Hovedsagen at stamme fra Ahlborn. Den ejendommelige af Firmaet Fogh & Larsen i Roskilde konstruerede Blokvogn med meget høje Baghjul og 1 eller 2 smaa Forhjul er, saa vidt vi ved, endnu ikke beskrevet i Skovbrugslitteraturen.