Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
——__
638
FORSENDELSE.
Vejen. Enspændervogn kan godt bruges ved Kørsel af Favneved,
Stangtræ, Kvas og forskellige tilvirkede Varer, men den er for
spinkel og Trækkraften er for lille til, at den kan anvendes ved
Transport af det store Gavntræ. Hvis Vognen skal bruges meget
ved Kørsel af svære Kævler og Stammer, bør man udstyre Ligge-
fladerne med tykt Jærnbeslag og med c. 2 Tmr. lange Pigge, saa
at Læsset kan ligge fast, og Vognen bør forsynes med Bremse. Det
betaler sig at udsøge Skovens bedste Træ til Eger, Fælg og andet
Vogntræ, og de fleste Trækørere mener, at Hjulene bør staa lodret
samt have 4—5 Tmr. brede Fælg; men der findes dog ogsaa er-
farne Mænd, som foretrækker smalfælgede Hjul med Styrt. Ilvor
Kørselen fortrinsvis foregaar paa Skovvej og paa Landevej, kan det
betale sig at lade Vognen have en Sporvidde, der er 8—10 Tmr.
større end den almindelige; Hjulene kan da være meget høje.
En svær Vogn vejer uden Fading 1300 Pund, og selv en al-
mindelig let Arbejdsvogn med Fading vejer 800—900 Pund. Gcn-
nemgaaende tager vi for smaa Læs; i Stedet for 2000 Pund bør vi
køre 3000—4000 Pund ad Gangen, med mindre Vejen er særdeles
daarlig eller Afstanden meget kort. Ofte kan man med Fordel lade
to Vogne følges ad, enten saaledes at man spænder alle fire Heste
for samme Vogn, naar et Stykke af Vejen er for tungt til, at to
Heste kan trække Læsset, eller saaledes at man binder de to Vogne
sammen og lader to Heste trække det hele undtagen paa vanskelige
Steder, hvor man skiller Vognene ad. Af Varer, der kan deles
stærkt, f. Eks. Favnetræ, Kvas, Stangtræ, Bark, kan man altid faa
passende Læs, men ved større Effekter, saasom Tømmer og Kævler,
nødes man ofte til at læsse Vognen stærkere, end man ønsker.
Til store Kævler eller lange og tykke Tømmerstokke vil man
undertiden anvende særlige Blokvogne, af hvilke der haves flere
Former, uden at dog nogen endnu har vundet almindelig Anerken-
delse. Det er sædvanlig bredsporede Vogne med meget høje Hjul,
hvilket letter Trækket; undertiden er der kun to Hjul, eller hele
Byrden hviler i hvert Fald paa Bagakselen, hvis den ikke hænger
under denne, der da kan være buet opad; man læsser Træet med
en lille Skovvippe, en Skrue eller et andet lignende Løfteredskab,
undertiden (jfr. Fig. 170—171, S. 544) en simpel Klosaks. Andre
bruger en Kæde, som man lægger om Kævlen og hæfter paa Akselen,
der sænkes, idet Vognstangen vippes i Vejret; dernæst lægger man
Stoppeklodse for Hjulene og trækker Stangens forreste Ende ned*).
Hvor man kører Kævler paa almindelig Vogn, læsser man
dem med Skovvippe eller med en let lille Kran, hvis Tove helst
bør være af Metaltraad; hvor der er rigelig Plads, kan man
*) Jfr. F. Lyman i Tidsskrift for Skovvæsen 1892 A, Side 61. W. Bleching-
berg smst. 1893 A, Side 167; 1894 A, Side 134. Om Windecks Blokvogn
se ogsaa Forstliche Blätter 1886, S. 159; 1887, S. 38, hvorefter Konstruk-
tionen synes i Hovedsagen at stamme fra Ahlborn. Den ejendommelige
af Firmaet Fogh & Larsen i Roskilde konstruerede Blokvogn med meget
høje Baghjul og 1 eller 2 smaa Forhjul er, saa vidt vi ved, endnu ikke
beskrevet i Skovbrugslitteraturen.