Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KØRSEL MED VOGN.
639
lade Hestene ved Hjælp af en Talje trække Kævlen op paa
Vognen ad et Par Ladstænger, idet de gaar ud til Siden modsat
Kævlen. Klodstræ kan to Mand undertiden løfte op paa Vognen,
men de tungeste Stykker læsser man ved Hjælp af to Slidse-
træer: 12 Fod lange, 4—5 Tmr. tykke Stænger, der ender i
Jærnhager og er gennemborede af lodrette Huller, hvori man
kan sætle Bolte (jfr. Fig. 162, S. 541); naar Stængerne lægges
tæt ved hinanden og hver paa sin Side af Klodsens Tyngde-
punkt, kan Arbejdet udføres af een Mand. Meget lange Stam-
mer, f. Eks. Køltræer eller Mastetræer, læsser man først alene
paa Forvogn og lader Topenden slæbe, indtil man er naaet ud
paa en bred Hovedvej, hvor der ikke er Fare for at køre paa;
man sætter da en løs Bagvogn under og surrer den til Top-
enden, men saaledes at den kan svinge frit; Vognens bageste
Del er saa at sige underløben, og den maa styres af en Mand,
som gaar ved Siden af Læsset. Store Favnestykker læsser man
ved Hjælp af et Lad, hvortil kan anvendes den ene Vognfjæl.
Almindeligt Favnetræ kan en Mand løfte op over Vognfadingen ;
for at skaane Vognbunden dækker man den sædvanlig med et
Par Rækker saadanne Stykker lagte paa langs og sætter derover
de andre skraat op mod Vognens Sider.
Blandt praktiske Trækørere er der forskellige Meninger om,
hvor vidt Forvogn eller Bagvogn bør læsses først, og hvor langt
tilbage mellem de to Par Hjul Læssets Tyngdepunkt skal falde.
De fleste almindelige Skoveffekter behøver ingen Indpak-
ning eller anden lignende Beskyttelse, medens de er paa Vognen.
Savklodse maa dog ikke blive alt for tilsølede af Jord og Sand,
som vilde ødelægge de Redskaber og Maskiner, der bruges ved
Tilvirkningen; Telegrafstænger skal ofte leveres med uskadt
Bark (S. 566); fine Trævarer, saasom Staver og Bræder, maa
ikke blive gnavede eller stænkede; Trækul maa ved Forsendelse
i Sække og maaske Dækning med Presenning vogtes mod Knus-
ning og Væde; paa samme Maade indpakker man hugget Bark
og Frø, der heller ikke maa blive vaadt; Vildt maa skærmes
mod Varme og Fugtighed, Planter og Stikker især mod Ud-
tørring og mod Varme. Ved Forsendelse med Vogn kan man
ofte benytte den foran (S. 201) beskrevne Pakning i Kasser,
der er forede med fugtigt Mos i Bund og Sider, men aabne
foroven, eller man kan pakke i selve Vognen.
Hvor Planterne skal sendes videre med Bane eller Skib,
maa man indskrænke Vægt og Rumfang til det mindst mulige,
og derfor maa man opgive at lade betydelige Mængder Jord
følge med Roden.