Haandbog I Skovbrug

KØRSEL MED VOGN. 641 ikke blot af Vejens, Hestenes og Vognens Godhed, men maaske endog lige saa meget af Kuskens Evne til at køre paa rette Maade. Han maa forstaa at skaane Hestene, naar Tid er, men ogsaa at anspoi-e dem i rette Øjeblik og at faa dem til at trække sammen, hvilket er særlig vanskeligt, naar der anvendes Firspand, som ikke er sammenkørte. Skaglerne bør altid være forsynede med »Hesteskaanere«, hvorved man endog skal kunne forøge Trækkraftens Nyttevirkning med 25 pCt., og vi maa søge at faa Seletøjet tilpasset efter vort særlige Arbejde, en Opgave man vistnok i ikke ringe Grad har forsømt*). Medens Læssene ofte er mindre, end de burde være, kører man gennemgaaende for hurtigt eller rettere i en for hurtig Gangart. Vore Arbejdsheste er kun sjældent vænnede til at gaa for Læsset i en jævn middelstærk Skridtgang; Luntetrav er alt for almindelig**). Unge Heste egner sig ikke til det haarde Skovarbejde, og gamle Heste slides for hurtigt op; man bør sæd- vanlig foretrække rolige middelsvære Dyr i 8—16 Aars Alder, og man kan ofte bruge Heste, der har en eller anden Fejl, som gør dem til en mindre værdifuld Salgsvare eller forringer deres Anvendelighed ved hurtig Kørsel. Undertiden er det fordelagtigt at bruge svære Stude i Stedet for Heste. Maalet bør ikke alene være at faa Kørselen besørget billigt; det er undertiden næsten lige saa vigtigt, at Arbejdet bliver ud- ført hurtigt; mangen en god Handel strander paa, at Skov- brugeren ikke kan levere Varen inden den ønskede korte Frist. Hvor der skal afsendes nogenlunde store Mængder, bør man allerede i det tidlige Efteraar eller maaske endog om Sommeren tage fat paa Kørselen og gaa frem efter en bestemt Plan, saa- ledes at man begynder med det Egetræ og F avnebrænde, der maaske ligger fra Foraaret, og fremdeles besørger al Kørsel fra side fugtige Arealer i det tørre Efteraar, hvis Arbejdet ikke kan opsættes, til vi har haft lang Tids Barfrost, et Gode man dog ikke kan være sikker paa at have hver Vinter. Samtidig tager man (S. 633) rimeligt Hensyn til Vejenes Tilstand; hvor For- holdene er særdeles ugunstige, kan man nødes til efterhaanden *) Jfr. R. Blædel og N. Biwun-Pedehsen i Landmandsbogen Bd. II, 1895, S. 221—230. Om Hesteskaanere se F. A. Zürn: Geschirrkunde u. Beschir- rungslehre, Leipzig, 1897, S. 42; jfr. Rambusch: Sidéns Trækfjedre eller Hesteskaanere, [1891?]. **) Den Trækkraft, en Hest kan yde, forholder sig som 2:3:6, alt efter som Gangarten er skarpt Trav, kort Trav eller Skridt (V. Prosch: Hestens Røgt og Pleie, 1881, S. 286). 41