Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

Forfatter: Fritz Johannsen

År: 1906

Sider: 30

UDK: 621.395.7 Køben Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000202

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
Nr. 3, De danske Sukkerfabriker (Abon- nent paa flere Numre), Nr. 4, Aug. Wolffs Annoncebureau, Nr. 14, Petersen, Møller & Hoppe. Nr. 16, Bjerre & Rømer, Nr. 19, Th. Green & Co., Nr. 20, Alfred Christensen, Nr. 33, Det københavnske Byggeselskab, Nr. 35, J. H. Ruben. Abonnenttallet steg jævnt med nogle Hundrede Abonnenter aarlig. 1886 fandtes der ca. 12 0 0 Abon- nenter, 1891 24 0 0, 1896 53 00, 1901 1 6,300. Ved Nytaar 1906 har Selska- bet 2 7,6 0 0 Abonnenter med 3 2,0 0 0 Apparater. I 1882 overtog Selskabet den af„By- & Hus-Telegrafen“ drevne Virksom- hed med Besørgelse af Telefon-Tele- grammer. Denne Virksomhed, Tele- gramafdelingen, er siden 1903 bort- forpagtet til Aktieselskabet Kjøben- havns Telefon-Kiosker. I 1898 stiftedes et særligt Selskab for Oprettelse af Telefon-Automater, der er anbragt i et Antal af ca. 500 Sikr, omkring i Byen. Automat-Sel- skabet ejer selv sine Apparater, men er ellers nærmest at betragte som en Abonnent, der driver Udleje af Telefon. Et andet Selskab, der har nogen Forbindelse med Telefonsel- skabet, er Aktieselskabet Dansk Nor- mal Tid, hvis Ledninger for en Del føres ad Telefonselskabets Kabler og Stativlinier. I de skandinaviske Lande lod Statsmagten Telefonvæsenet udvikle sig ganske frit og greb først ind, ef- terhaanden som det blev et Sam- færdselsmiddel af stor offentlig Betydning. I Danmark opstod der rundt omkring i Landet lokale Tele- fonselskaber. Deres Anlæg var ganske vist ikke meget rationelle og de ar- bejdede heller ikke særlig godt sam- men indbyrdes, men den Omstæn- dighed, at der i Modsætning til de Lande, hvor Staten lagde sin tunge Haand derpaa, var fuldkommen Fri- hed for det private Initiativ, tilveje- bragte hurtigt et meget udbredt Tele- fonnet. Efterhaandcn som Udviklingen skred frem, blev det imidlertid nød- vendigt at der indførtes en rationel Ordning. Et Skridt i den Ret- ning var Sammenslutningen af de mindre Selskaber til større. Saa- ledes købte Kjøbenhavns Telefon- Aktieselskab sidst i Halvfemserne samtlige øvrige Telefonanlæg paa Sjælland. Betingelserne for Købet var væsentlig Overtagelse af Anlægene efter Vurdering og Overdragelse i For- pagtning af Anlægene til de tidligere Ejere — en Ordning, der delvis be- staar endnu og som har visse For- dele. Saalænge en Opfindelse som Telefo- nen er ny og beskyttet ved Patenter, er der ikke noget at sige til, at Virk- somheden drives rent privat. Opfin- deren og det Kapitalselskab, der har bragt Opfindelsen frem, faar derved et vel fortjent Udbytte. Bliver Foretagendet saaledes som Jernbaner, Sporveje og Telefoner et Samfærdselsmiddel af stor Betydning, maa det offentlige tage sig deraf, re- gulere Forholdene, enten ved selv at overtage Driften eller ved at overdrage den til Selskaber under passende Kon- trol. Eftersom Virksomheden anses for et godt Skatteobjekt eller Ønsket er, at Benyttelsen skal være saa billig som mulig, paalægges der Selskaber- ne Afgifter eller ikke. Den nuværende Ordning af Telefon- væsenet i Danmark hviler paa Loven af 11. Maj 1897 om Telegrafer og Te- lefoner, hvorved Indenrigsministeriet 28 —