Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906
Forfatter: Fritz Johannsen
År: 1906
Sider: 30
UDK: 621.395.7 Køben Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000202
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ne vente, at Ministeriet ved Fastsæt-
telse af Taksterne muliggør en sund,
økonomisk Udvikling. Dette bekræf-
tedes da ogsaa ved Takstrevisionen i
1903, ved hvilken Lejlighed der forud
for Ministeriets Afgørelse gik en For-
handling imellem Selskabet og Dele-
gerede for Abonnenterne. Ministe-
riets Afgørelse, der paa Hovedpunk-
terne var i Overensstemmelse med
disse Forhandlinger, gav Selskabet de
nødvendige Forhøjelser af visse uhel-
dige Takster, samtidig med at andre
Priser — særlig paa mellembys Sam-
taler — blev nedsatte betydeligt.
Ved Takstrevisionen opnaaedes i Ho-
vedsagen, at hver enkelt Takst i og
for sig kunde bære sig, saaledes at
uventet Tilgang til en enkelt Klasse
ikke skulde rumme en Fare for Sel-
skabet.
VIII. Fremtidsplaner.
Selskabets territoriale Omraade fal-
der i to væsensforskellige Dele, Kjø-
benhavn og det øvrige Sjælland, hvis
Abonnentantal forholder sig som
4 :1. Medens Udviklingen for Køb-
stæderne og Landet kan gaa nogen-
lunde jævnt og væsentlig bestaar i
successive Udvidelser, saa er Opgaven
for Københavns Vedkommende af en
overordentlig vanskelig Natur. Dis-
positionerne maa træffes med stor
Forudseenhed for en lang Frem-
tid.
København betjenes for Tiden af en
Hovedcentral og 19 Smaacentraler,
13 indenfor Jag’tvejslinien og 6
ydre Forstadscentraler, Amager, Val-
by, Godthaab, Tagensvej, Strandvej
og Hellerup. Desuden hører til Kø-
benhavns Kreds nogle Centraler læn-
gere ude, Gentofte, Ordrup m. fl.
Hovedcentralen er taget i Brug i
1894 og har i nogle Aar nærmet sig
til at blive fuldt optaget, men da Til-
gangen af nye Abonnenter i stigende
Grad sker efter de lavere Takster til
Smaacentralerne, kan den endnu gøre
Fyldest i nogle Aar. Centralen kunde
i sin Tid betragtes som et Mønsteran-
læg og fungerer til Dato særdeles til-
fredsstillende, men selvfølgelig har
den forløbne Tid bragt væsentlige
Forbedringer med sig, som kan dra-
ges til gode ved en ny Hovedcentral,
hvis Anlæg er forberedt ved Erhver-
velse af Grunde og Opførelse af nye
Bygninger ved Nørregade 23—25. De
mindre Centraler i den indre By er til-
dels af ældre Konstruktion, til-
dels ret overfyldte. — Som ovenfor
nævnt trænger Selskabets Lednings-
net til en gennemgribende Ombyg-
ning for at erstatte Stativlinierne med
underjordiske Ledninger.
Da saaledes Størstedelen af Selska-
bets Anlæg i København maa ombyg-
ges, har der været et betydeligt Spille-
rum til Bestemmelse af Planerne for
den fremtidige Udvikling. Der er un-
dersøgt forskellige Ordninger, saasom
een stor Central paa Nørregade for
alle Abonnenter indenfor Jagtvejsli-
nien med Bibeholdelse af de nuværen-
de ydre Centraler, et Projekt med 3
store Centraler for hele København
inklusive de ydre Forstæder, nær-
mest efter amerikansk Mønster, og
endelig det Projekt, Selskabets Be-
styrelse har adopteret.
Selskabets Program gaar derefter
ud paa, at der paa Nørregade indret-
tes en Hovedcentral med Plads for 20
å 25,000 Abonnenter. Hovedcentralen
skal optage alle Abonnenter med
stort Samtaleantal (over 3000), enten
de bor indenfor eller udenfor Jagt-
vejslinien. Abonnenter med færre
Samtaler føres til 5 nye Centraler,
„Frue“ ved Nørregade nær ved Frue
30 —