Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

Forfatter: Fritz Johannsen

År: 1906

Sider: 30

UDK: 621.395.7 Køben Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000202

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
ne vente, at Ministeriet ved Fastsæt- telse af Taksterne muliggør en sund, økonomisk Udvikling. Dette bekræf- tedes da ogsaa ved Takstrevisionen i 1903, ved hvilken Lejlighed der forud for Ministeriets Afgørelse gik en For- handling imellem Selskabet og Dele- gerede for Abonnenterne. Ministe- riets Afgørelse, der paa Hovedpunk- terne var i Overensstemmelse med disse Forhandlinger, gav Selskabet de nødvendige Forhøjelser af visse uhel- dige Takster, samtidig med at andre Priser — særlig paa mellembys Sam- taler — blev nedsatte betydeligt. Ved Takstrevisionen opnaaedes i Ho- vedsagen, at hver enkelt Takst i og for sig kunde bære sig, saaledes at uventet Tilgang til en enkelt Klasse ikke skulde rumme en Fare for Sel- skabet. VIII. Fremtidsplaner. Selskabets territoriale Omraade fal- der i to væsensforskellige Dele, Kjø- benhavn og det øvrige Sjælland, hvis Abonnentantal forholder sig som 4 :1. Medens Udviklingen for Køb- stæderne og Landet kan gaa nogen- lunde jævnt og væsentlig bestaar i successive Udvidelser, saa er Opgaven for Københavns Vedkommende af en overordentlig vanskelig Natur. Dis- positionerne maa træffes med stor Forudseenhed for en lang Frem- tid. København betjenes for Tiden af en Hovedcentral og 19 Smaacentraler, 13 indenfor Jag’tvejslinien og 6 ydre Forstadscentraler, Amager, Val- by, Godthaab, Tagensvej, Strandvej og Hellerup. Desuden hører til Kø- benhavns Kreds nogle Centraler læn- gere ude, Gentofte, Ordrup m. fl. Hovedcentralen er taget i Brug i 1894 og har i nogle Aar nærmet sig til at blive fuldt optaget, men da Til- gangen af nye Abonnenter i stigende Grad sker efter de lavere Takster til Smaacentralerne, kan den endnu gøre Fyldest i nogle Aar. Centralen kunde i sin Tid betragtes som et Mønsteran- læg og fungerer til Dato særdeles til- fredsstillende, men selvfølgelig har den forløbne Tid bragt væsentlige Forbedringer med sig, som kan dra- ges til gode ved en ny Hovedcentral, hvis Anlæg er forberedt ved Erhver- velse af Grunde og Opførelse af nye Bygninger ved Nørregade 23—25. De mindre Centraler i den indre By er til- dels af ældre Konstruktion, til- dels ret overfyldte. — Som ovenfor nævnt trænger Selskabets Lednings- net til en gennemgribende Ombyg- ning for at erstatte Stativlinierne med underjordiske Ledninger. Da saaledes Størstedelen af Selska- bets Anlæg i København maa ombyg- ges, har der været et betydeligt Spille- rum til Bestemmelse af Planerne for den fremtidige Udvikling. Der er un- dersøgt forskellige Ordninger, saasom een stor Central paa Nørregade for alle Abonnenter indenfor Jagtvejsli- nien med Bibeholdelse af de nuværen- de ydre Centraler, et Projekt med 3 store Centraler for hele København inklusive de ydre Forstæder, nær- mest efter amerikansk Mønster, og endelig det Projekt, Selskabets Be- styrelse har adopteret. Selskabets Program gaar derefter ud paa, at der paa Nørregade indret- tes en Hovedcentral med Plads for 20 å 25,000 Abonnenter. Hovedcentralen skal optage alle Abonnenter med stort Samtaleantal (over 3000), enten de bor indenfor eller udenfor Jagt- vejslinien. Abonnenter med færre Samtaler føres til 5 nye Centraler, „Frue“ ved Nørregade nær ved Frue 30 —