Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

ført fra den ene Plade til den anden, lige saa nuanceret som igennem en Telefon. Heraf fremgaar, at Talen med alle dens Nuancer kan fremstil- les ved den varierende Spænding i Snoren, der sætter den anden Plade i Bevægelse, forøvrigt ganske paa samme Maade som Fonografens Valse frembringer Lyd ved at bevæge en Stift op og ned. At Tale, saavelsom f. Eks. hvert paa 71OOo Sekund, og af- sætter man i hvert Punkt en Højde (opad eller nedad) svarende til Lyd- giverens Svingninger, saa dannes der en Bølgelinie. Bølgens Højde svarer til Styrken. Det større eller mindre Antal Bølger svarer til Tonens større eller mindre Højde. Klangen afhæn- ger af, om Bølgelinien er jævn eller kruset. Den første Linie i Figuren andre Lyde, kan overføres paa denne simple Maade hænger selvfølgelig sammen med, at det, vi opfatter som Lyd, kun er det, som gør Ind- tryk paa vort Øres Sanseorganer, og disse Sanseorganer paavirkes for den væsentligste Del af en Hinde, Trom- mehinden, der godt kunde sammen- lignes med den tynde Jernplade, Membranen, i en Telefon. De Lyde, som vort Øre opfatter, kan være for- skellige i Styrke, i Tone og i Klang. Alle disse tre Kvaliteter kan fremstil- les ved Bølgelinier. Afsætter man langs en ret Linie lige store Stykker svarende til lige store Tidsintervaller, svarer til en jævn Tone med 500 Svingninger i Sekundet, den an- den til en Tone med 1000 Sving- ninger i Sekundet. Lyder disse Toner paa een Gang, dannes det tredje Billede, den sammensatte Tone. Er Tonerne ganske rene, uden nogen Biklang, cr Bølgelinien jævn. Den forskellige Klang i de forskellige To- ner (fra en Violin, Fløjte, Menneske- stemme) skyldes Tilstedeværelsen af de saakaldte „Overtoner”, stærkere eller svagere høje Toner, der skyldes det forskellige Materiale af Lydgi- veren. Hvor sammensat en Lyd end er, vil den altid kunne fremstilles - 3 -