Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906
Forfatter: Fritz Johannsen
År: 1906
Sider: 30
UDK: 621.395.7 Køben Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000202
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
grafisk ved en Bølgelinie ; Menneske-
stemmen maaske ved en Linie som
den fjerde.
Det ejendommelige ved Telefonen
er, at disse Svingninger overføres til
store Afstande ved Hjælp af elektri-
ske Strømme, idet Strømmen skifter
Styrke ganske paa samme Maade som
angivet ved Bølgeliniens større eller
mindre Afstande fra Grundlinien i
hvert enkelt Øjeblik. Medens vore
Sanseorganer aldeles ikke kan opfatte
saa korte Tidsafsnit som Tusindedele
af Sekunder, er disse Tidsintervaller i
Forhold til Strømmens Hastighed me-
get store. Den elektriske Strøm gen-
nemløber nemlig Ledningerne med
en Hastighed af 30 å 40,000 danske
Mil i et Sekund. 7i000 Sekund svarer
allsaa til en gennemløber! Afstand af
maaske 35 Mil. Udsendes en Lyd
gennem Telefonen fra Kjøbenhavn,
vil den første Bølgetop allerede være
naaet til Fredericia, inden Bølgedalen
forlader Kjøbenhavn. For ret at for-
slaa og vurdere Betydningen af den
elektriske Lydoverføring maa det be-
standig erindres, hvor overordentlig
finmærkende den elektriske Strøm er;
for den er selv de fineste Lydbølger
kun grove Konturer.
Den Lyd, man hører igennem Tele-
fonen, gengiver alle Nuancer af Ta-
len. Man genkender med Lethed hver
enkelt af sine Bekendtes ejendomme-
lige Stemmeklang. Det gaar imidler-
tid med Telefonen som med den dyg-
tige Kunstner. Uagtet han tager sin
Model paa Kornet, kender man alli-
gevel Kunstnerens Personlighed igen-
nem hele Fremstillingen. Hans In-
dividualitet fornægter sig ikke. Lige-
ledes ved Telefonen. Telefon- eller
Fonograf-Membranen bibringer al
den Tale, den gengiver, sin „indivi-
duelle" Klang. Det store Fremskridt
ved Telegrafenen er bl. a. at der er
tilvejebragt en Fonograf, der taler
ligesaa rent som en Telefon.
Ved Bells oprindelige Telefon var
Afsender- og Modtagerapparat ens.
Begge var indrettede som vore nuvæ-
rende Høretelefoner. Naar man talte
imod Afsenderapparatets Jernplade,
satte man den i Svingninger. Pladen
bevægede sig tæt i Nærheden af en
Magnet omviklet med talrige fine
isolerede Traadvindinger. De smaa
Bevægelser af Jernpladen frembragte
Variationer i Magnetens Kraftlinier
og derved induceredes tilsvarende
elektriske Strømme i Ledningerne.
I Modtagerapparatet, der var af gan-
ske samme Indretning, frembragte
Strømvibrationerne atter tilsvarende
Forandringer i Intensiteten af Magne-
terne, og derved sattes Modtagerappa-
ratets Membran i Bevægelse. Lyd-
overføringen var selv paa Tusinder af
Meters Afstand ganske distinkt, om-
end noget svag.
Langt stærkere Impulser end der
kan gives ved at tale imod Høretelefo-
nens Membran fremkommer igen-
nem den saakaldte Mikrofon, der nu
bestandig anvendes som Afsenderap-
parat. Mikrofonens Princip er meget
simplere end Telefonens. Naar to
runde elastiske Legemer berører hin-
anden, danner der sig efter det større
eller mindre Tryk større eller mindre
Berøringsflader. Dersom de to Lege-
mer (som f. Eks., Kulstykker) har en
passende elektrisk Ledningsevne, saa-
ledes at de vel leder Elektriciteten men
dog gør tilstrækkelig Modstand imod
Overgangen, er det tydeligt, at en
elektrisk Strøm, som passerer dem,
vil blive stærkere eller svagere efter-
som de trykkes mere eller mindre
imod hinanden; jo større Berørings-
flade, jo mere Strøm. — Dette er hvad
der sker i Mikrofonen. Den Plade, man
taler imod, bevirker ved sine Sving-
ninger, at smaa Kulstykker komme i
fastere eller løsere Berøring med hin-
anden, og derved frembringes en Va-
riation i Strømmen svarende til Pla-
dens Svingninger. —
Medens Telefonen ved Jernpladens
Bevægelse selv fremkalder svage elek-
triske Strømme, saa frembringer Mi-
4