Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

grafisk ved en Bølgelinie ; Menneske- stemmen maaske ved en Linie som den fjerde. Det ejendommelige ved Telefonen er, at disse Svingninger overføres til store Afstande ved Hjælp af elektri- ske Strømme, idet Strømmen skifter Styrke ganske paa samme Maade som angivet ved Bølgeliniens større eller mindre Afstande fra Grundlinien i hvert enkelt Øjeblik. Medens vore Sanseorganer aldeles ikke kan opfatte saa korte Tidsafsnit som Tusindedele af Sekunder, er disse Tidsintervaller i Forhold til Strømmens Hastighed me- get store. Den elektriske Strøm gen- nemløber nemlig Ledningerne med en Hastighed af 30 å 40,000 danske Mil i et Sekund. 7i000 Sekund svarer allsaa til en gennemløber! Afstand af maaske 35 Mil. Udsendes en Lyd gennem Telefonen fra Kjøbenhavn, vil den første Bølgetop allerede være naaet til Fredericia, inden Bølgedalen forlader Kjøbenhavn. For ret at for- slaa og vurdere Betydningen af den elektriske Lydoverføring maa det be- standig erindres, hvor overordentlig finmærkende den elektriske Strøm er; for den er selv de fineste Lydbølger kun grove Konturer. Den Lyd, man hører igennem Tele- fonen, gengiver alle Nuancer af Ta- len. Man genkender med Lethed hver enkelt af sine Bekendtes ejendomme- lige Stemmeklang. Det gaar imidler- tid med Telefonen som med den dyg- tige Kunstner. Uagtet han tager sin Model paa Kornet, kender man alli- gevel Kunstnerens Personlighed igen- nem hele Fremstillingen. Hans In- dividualitet fornægter sig ikke. Lige- ledes ved Telefonen. Telefon- eller Fonograf-Membranen bibringer al den Tale, den gengiver, sin „indivi- duelle" Klang. Det store Fremskridt ved Telegrafenen er bl. a. at der er tilvejebragt en Fonograf, der taler ligesaa rent som en Telefon. Ved Bells oprindelige Telefon var Afsender- og Modtagerapparat ens. Begge var indrettede som vore nuvæ- rende Høretelefoner. Naar man talte imod Afsenderapparatets Jernplade, satte man den i Svingninger. Pladen bevægede sig tæt i Nærheden af en Magnet omviklet med talrige fine isolerede Traadvindinger. De smaa Bevægelser af Jernpladen frembragte Variationer i Magnetens Kraftlinier og derved induceredes tilsvarende elektriske Strømme i Ledningerne. I Modtagerapparatet, der var af gan- ske samme Indretning, frembragte Strømvibrationerne atter tilsvarende Forandringer i Intensiteten af Magne- terne, og derved sattes Modtagerappa- ratets Membran i Bevægelse. Lyd- overføringen var selv paa Tusinder af Meters Afstand ganske distinkt, om- end noget svag. Langt stærkere Impulser end der kan gives ved at tale imod Høretelefo- nens Membran fremkommer igen- nem den saakaldte Mikrofon, der nu bestandig anvendes som Afsenderap- parat. Mikrofonens Princip er meget simplere end Telefonens. Naar to runde elastiske Legemer berører hin- anden, danner der sig efter det større eller mindre Tryk større eller mindre Berøringsflader. Dersom de to Lege- mer (som f. Eks., Kulstykker) har en passende elektrisk Ledningsevne, saa- ledes at de vel leder Elektriciteten men dog gør tilstrækkelig Modstand imod Overgangen, er det tydeligt, at en elektrisk Strøm, som passerer dem, vil blive stærkere eller svagere efter- som de trykkes mere eller mindre imod hinanden; jo større Berørings- flade, jo mere Strøm. — Dette er hvad der sker i Mikrofonen. Den Plade, man taler imod, bevirker ved sine Sving- ninger, at smaa Kulstykker komme i fastere eller løsere Berøring med hin- anden, og derved frembringes en Va- riation i Strømmen svarende til Pla- dens Svingninger. — Medens Telefonen ved Jernpladens Bevægelse selv fremkalder svage elek- triske Strømme, saa frembringer Mi- 4