Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

80 som deres barbariske Forgængere fra det 10de til det 14de Aarhundrede, sig Ret til at forringe Mønten ved at und- drage den en Deel af det ædle Metal. De vilde indføre den dristige Lære, at det var Fyrstens Billede og ikke den Mængde ædelt Metal, der indeholdtes i Mønten, som gav denne sin Værdi. Ikke uden Indsigelse fra Folkenes Side have de saaledes forfalsket Mønterne ved at berøve disse en Deel af det ædle Metal, som de hidtil havde in- deholdt. Men Vægteenhedens Benævnelse er i Alminde- lighed bleven tilbage som en Indsigelse til Forsvar for Ret og Sandhed. En Livre (Pund) tournois var 1789 den Franske Mønt, og et Pund Sterling er endnu den Engelske. Andetsteds forekommer Marken. Da det nu tør siges, at det metriske System har Fremtiden for sig, og at det efter al Sandsynlighed ikke vil vare længe, før det vil have hjemme overalt, er det fornuftigt, ja, efter hvad der forud er bemærket, nødven- digt, at man, hvis man vil indføre en international Mønt, vælger det metriske Systems Vægteenhed, det vil sige Grammen, eller et af dens Decimalmultipla til Mønt- eenhed. Hvis Grammen ikke var saa lille, var der In- tet at betænke sig paa; Mønteenheden burde være en Gram Guld eller en Gram Sølv, alt eftersom man valgte det ene eller det andet af disse to ædle Metaller, og for at modstaae Slidet ved at gaae fra Haand til Haand indeholde et vist Forhold af Legering, som burde bestemmes til en Tiendedeel, eftersom denne Mængde paa en passende Maade opfylder Øiemedet, og det er fordeelagtigt at beholde Decimalbrøken. Men det ringe Omfang, som Guldmønter paa en Gram