Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

81 vilde faae, tillader ikke at anvende dem, og det vil derfor være hensigtsvarende at gjøre dem ti Gange saa store. En Guldmønt paa 10 Grammer vilde blive om- trent halvanden Gang saa stor som et 20-Francstykke og være en meget haandteerlig og smuk Mønt. Som Underinddelinger vilde Mønter paa 5 og 2 Grammer Guld blive mindre let borte mellem Fingrene end de paa 10 og 5 Francs. Mønterne ere Barrer, som med Hensyn til Vægt og Lødighed ere godkjendte af Staten, der betragtes som den paalideligste Personlighed, den sikkreste Borgen og virkeligt ogsaa er det i de Lande, som besidde en sand forfatningsmæssig Regeringsform. Andet end Barrer ere Mønterne ikke, thi det Præg, de have, og de Navne, man giver dem, saasom Louisdor, Napoleondor, Frederiksdor, Sovereign, Franc, have Intet med Sagen at skaffe. Alt, hvad der egner sig til at fæstne den saa simple, saa sande og saa rigtige Tanke i Sindene, at der ved Mønten kun bør tages Hensyn til den Metalmængde, den indeholder, og at en Mønt kun er en godkjendt Barre, fortjener Lovgiverens Medfølelse og Bistand; Alt, hvad der be- kjæmper eller forrykker den, bør forkastes, det være sig ved Mønttilvirkningen eller i Indholdet af Overenskom- ster og endnu mere i Lovene. Ved en saadan Omhu vilde man skaane Folkene for de store og af den berømte Historieskriver Macaulay saa godt skildrede Ulykker, der følge af Mønternes For- falskning, og gjøre dem umulige ved en grundfast offent- lig Menings mægtige Skranke. Vil man skaffe en in- ternational Mønt Seiren, bør man ved Udarbejdelsen af 6