Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

82 den Lov, som skal indføre den, indprente sig deri ovenanførte Regel: Mønterne ere med Hensyn til Vægt og Lødighed godkjendte Barrer. Til den Ende burde den internationale Mønt, hvad enhver Mønt ligeledes kunde, udtrykkelig opgive sin Vægt og sin Lødighed. Paa de Preussiske Thaiere er deres Vægt allerede opgivet. Af samme Grund burde Overeenskomsterne mellem Mand og Mand udtale, at man forpligter sig til at tilsvare saa og saa mange Grammer eller Kilogrammer Guld eller Sølv af en be- stemt Lødighed, nemlig 900 Tusindedele. Men den internationale Mønt vil kun ufuldstændigt yde de contraherende Parter den Sikkerhed, de ere be- rettigede til at kræve af den, saa længe de paagjæl- dende Stater ikke af deres Lovgivning have udslettet ethvert Spor af den røverske Lære, Kongerne i Middel- alderen have indført, og hvorved de tiltoge sig Ret til at forfalske Mønten. Hvad, vil Læseren sige, skulde det nuværende Eu- ropas Lovgivning have bevaret saadanne Spor? — Ja, kjære Læser, den har bevaret dem i flere af de meest civiliserede Stater, og, det smerter mig at skulle sige det, ogsaa i vort herlige Fædreland, Frankrig. — Men det er dog vel i en eller anden gammel Lov, som troe- des hævet? — Ingenlunde, det er i Code Napoleon. Denne Lovbog, der er den mindst ufuldkomne af alle i Europa, indeholder i saa Henseende Bestemmelser, som kun kunne være komne ind i den ved Uagtsomhed, men staae der med en fortvivlet Klarhed i Affattelsen. Philip den Smukke, Philip af Valois og Johan med