Energi Og Arbejde
Paa Grundlaget Af Et I Konstruktørforeningen Afholdt Foredrag

8 d. Er Legemet paavirket af en ydre Kraft og en dermed uligestor modsat rettet ydre Modstand, maa Legemet være i Bevægelse med tiltagende Hastighed i Kraftens Retning, naar Kraften er størst, i Bevægelse med aftagende Hastighed i Kraftens Retning, naar Modstanden er størst: vi have da Ligningen: Kraften = Modstanden + Inertien. (1) Hvor Plustegnet gælder for tiltagende Hastighedt Minustegnet for aftagende Hastighed. Denne Ligning giver det almindeligste Udtryk for Relationerne mellem Kraft, Modstand og Inerti. § 4. Tænke vi os et Legeme i jævn retlinet Bevægelse, er i Følge a. den virkende ydre Kraft lig den virkende ydre Modstand; tilføje vi nu en konstant ydre Kraft eller Modstand, ere Forholdene netop som antagne under b. og c. Virkningen af denne Tilføjelse maa da i Følge Inertiens Lov blive Hastighedsforøgelse eller -formindskelse, men saa- længe Aarsagen [Kraften (k) eller Modstanden (m)] er konstant, maa Virkningen [Hastighedsforøgelsen (^k) eller Hastighedsformindskelsen (/m)] nødvendig- vis ogsaa være konstant; bliver Aarsagen 1, 2 .... n Gange større, maa Virkningen ogsaa blive 1, 2 .... n Gange større, o- A^rsag og Virkning ere ligefrem proportionale, følgelig er: k m - = —= M, /k hvor M er en Konstant. Nu maa nødvendigvis Forholdet mellem Aarsag og Virkning i dette Tilfælde afhænge af Legemets Stofmængde; denne Stofmængde, som vi ville kalde