Energi Og Arbejde
Paa Grundlaget Af Et I Konstruktørforeningen Afholdt Foredrag

9 Legemets Masse, er det derfor naturligt (men ikke nødvendigt) at fastslaa som værende lig ovennævnte Forhold, gøre vi dette, faas: — = — = M = Legemets Masse, rk /m § 5. Undersøge vi et Legeme, som i lufttomt Rum bevæger sig frit nedad eller opad, og se vi bort fra den ringe Indflydelse, som Jordens om- drejende Bevægelse har, saa befinder Legemet sig i et givet Øjeblik i en vis Bevægelsestilstand, kun paavirket af sin Vægt som konstant ydre Kraft i første og som konstant ydre Modstand i andet Til- fælde. Hastigliedsforandringen maa da i begge Til- fælde blive ligestor, fordi Aarsagen til denne er den samme. Forsøg have ogsaa konstateret, at paa samme Sted af Jorden bliver denne Hastighedsfor- andring, som vi betegne med Bogstavet g, altid den samme. (For Københavns Vedkommende er g = 32 engelske Fod eller 9,8 Meter pr. Sekund). Vi have nu: —®— Legemets Masse. (2) Anm. Skrives Ligningerne — = — = M saaledes: ;zk J'm k ni M = zk °gM = > ses, at hvis k og M eller m og M ere ligefrem pro- portionale, maa /k og /m være konstante, men dette er netop Tilfældet med forskellige Legemer, som i lufttomt Rum bevæge sig nedad eller opad, thi Vægten (k eller m) maa være proportional med Stof- mængden (M), g er derfor paa samme Sted af Jorden konstant for alle Legemer.