Energi Og Arbejde
Paa Grundlaget Af Et I Konstruktørforeningen Afholdt Foredrag

13 gemet rundt. Er imidlertid disse to Momenters samlede Drejeævne forhindret, f. Ex. ved, at Legemet af sin Vægt trykkes ind mod en Plan, vil Bevægelsen blive retlinet og k — m + M/ gælder. Selvfølgelig kan k og m opfattes som Resultante]? af flere Kræfter og Modstande, og M/ som Resultant af Molekylernes Inerti. At M/ er en Resultant af Molekylernes Inerti, giver os netop Beviset for, at Tyngdepunktet og Inerticentret ere sammenfaldende ved retlinet Be- vægelse ; det første er nemlig Resultant-Centrum for Molekylvægtene w1; w2, w3 . . . det sidste for de parallele Kræfter — -> men Cen- 1 g g g tret for parallele Kræfter forandres ikke ved, at alle Kræfterne gøres det samme Antal Gange (her Gange) større eller mindre. Opg. 2. En Slæde af Vægt 48 B glider henad Isen, paavirket af en vandret Kraft paa 7 H med Angrebspunkt 3' over Isfladen, medens Slædens Tyngdepunkt har en lodret Afstand paa 2' over Isen og en vandret Afstand paa 2,5' fra Slædens Forende. Naar Gnidningsmodstanden er 2 ønskes bestemt: Hastighedsforøgelsen, det Moment, der søger at vælte Slæden, samt det Moment, der forhindrer Slædens Væltning. Flyttes Kraften og Modstanden til Slædens Tyngdepunkt, faas et drejende Moment lig 7.1 + 2.2 = 11 da dette er mindre end det Moment, 48.2,5 = 120 ft', der søger at hindre Drej-