Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

—WWW... 43 derne naar der i disse ikke vac Laug, hvilke, hvad de fleste Pro« sessioner angaaer, kun findes i de færreste Kjobstæder, blev til Kjobstadhaandværkernes Fordeel afgjort benægtende ved Pl. 3die April 1816 §. 3. Og med Hensyn til alle de her nævnte Be- stemmelser blev der ikke gjort nogen Undtagelse med Bornholm, hvor der hidtil de facto havde været fuldkommen Næringsfri- hed for Haandværkstanden *). Siden den Tid Eancelliets nærværende Chef har erholdt Bestyrelsen af dette Collegium synes derimod, (skjondt de nys- ncevnte Indskrænkninger endnu bestaaes, en for Næringsfri- heden gunstigere Stemning at voere bleven herskende i samme, hvilket ikke blot har kundgjort sig ved Plakat af 3bie Novem- ber 1832, som udvider den nvsomtaltc velgjorende Forord- ning af 21de Marts 1800 til Kjobstæderne, hvor den hidtil kun analogt var bleven anvendt, men ogsaa ved flere andre mindre indgribende Lovbestemmelser, blandt hvilke jeg her skal indffrænke mig til at nævne Plakaterne af 5 Novbr. 1830 og 20de Mai. 1831. Det er ogsaa i Publikum „med Glæde ble- ven bemærket hvorledes i de senere Tider en friere Anskuelse i denne Green af Næringsdriften er bleven fremherskende, og Hs. Majestæt (Frederik den 6te) har allernaadigst tilkjendegivet det Kongelige danske <5anccUte sin Tilfredshed med den af det udtalte Liberalitet i denne Retning **)." For nærværende .Dieblik gaaer vor hele Lovgivning om Næringsvæsenet en ny Tid imode, eftersom Kjøbenhavns Bor- gerrepreesentanter have bejluttet at andrage paa Nedscetelsen af en Commission, der kunde tage Sporgsmaalet om Laugsvæ- senets Afskaffelse under Overveielse, en Anmodning, som vistnok ikke vil blive afflaaet. *) Ifr. Stændertid. for Dcstift. 1838, I. S. 240 ff. **) Jydfle Slambert. 1838, S. 1912.