Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

78 Man fastsatte hvormange Svende enhver Mester maatte holde og hvad Arbeidslon Mesterne maatte give dem; Man bestemte Produkternes Beskaffenhed og de Priser, til hvilke de maatte forfær- diges, samt hvad Mesterne maatte betale for de Materialier, de behovede; og Man opnaaede paa denne Maade virkeligen ogsaa tildeels sin Hensigt *). En saadan conseqvcnt Gjen- ncmforelse af Laugstvangen blev imidlertid under den nyere Tids forandrede Forhold og Anskuelser aldeles umulig. Afskaf- felsen af i det mindste de værste Misbrug blev en uund- gaaelig Nødvendighed, og blev derfor ogsaa overalt i storre eller mindre Omfang iværksat, og saaledes som Laugsindrctnin- gen som Folge heraf for Dieblikket er i de fleste Lande og in specie i Danmark, er Laugsvoesenet kun saare slet i Stand til at opfylde dets heromhandlede Bestemmelse. Thi om end den bestaaende Laugsindretning gjor Adgangen til at blive Mester vanskeligere, saa udelukker den dog ikke dem, der opfylde de befalede Betingelser, og Concurrencen blandt Laugsmestkrne vil, hvad Erfaringen ogsaa udviser, stedse være stor nok til at den Uduelige, eller Lade vil forarme; og da det desuden er Mesterne tilladt ar holde saamange Svende de ville, saa staaer derved Leiligheden aaben for Enhver til under heldige Omstændigheder at udvide sin Drist, og, hvis han formaner det, at trække Kunderne fra sine Medbrodre. Og om det ogsaa lod sig gjore at finde et Middel til at sætte Haandvcerker- nes Antal i el saadant Forhold til Forbruget, at alle havde hvad Man kalder deres Bred, (hvad der ikke vilde være muligt uden Indskrænkninger i den borgerlige Frihed, der efter Nuti- dens Begreber vilde være aldeles utaalelige), da vilde dette ved *) Jevnfsr de Erempler paa den hsie Grad, til hvilken de ovenan- førte Misbrug paa enkelte Steder udartede, som ere o nførte i Noterne til Side 13—20.