Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

79 de allerfleste Haandvoerk Intet hjelpe; thi efter Tingenes nær- værende Orden vilde Man aldeles ingen Garantie have for at en stor Deel as Laugsmefterne ikke alligevel efter et Decenni- ums Forlob manglede Næring. Den mennesselige Viden er, fornemmelig i den mekaniske Retning, kommen saavidt, at der ere en Mængde Gjenstande, der kunne leveres langt bedre og billigere af Fabriker end af Haandværkerne, og Opfindelsen af Maskine eller Anlæggelsen af en Fabrik, vil være nok til at forstyrre den kunstigen tilvejebragte Ligevægt; tilfældige Om- stcendigheder kunne bevirke at en Gjenstand pludselige« forfær- diges billigere i Udlandet eller i en Nabostad, og nu i Mængde bliver indfort; Forbruget kan af mangfoldige Aarsager formi'nd- ffes; en Stads Folkemængde kan aftage, ikke at tale om at Moden kan bevirke at enkelte Haandvcerk gaae enten halvt eller gan- ske til Grunde. Ere ikke Flitsbuemagernes, Pilemagernes, Har- niskmagernes, Bryniemesternes Harniskpolerernes, Sværdflibernes og flere andres Haandvcerk aldeles forsvundne, og ere ikke blandt an- dre Pergamentmagerne ved Papiiefabrikationen, Sværdfegerne ved Afskaffelsen af den Skik at bære Kaarde, Hattemagerne ved de ovenhaandtagende Huers, Strompevirkene ved de lange Been- klæders, Kandestoberne ved Fapencens, Knapmagerne ved Me- talknappernes Indførelse komne i en fortrykt Forfatning, af hvilken det, som nærmere skal blive udviklet, vilde have været dem langt lettere at hjelpe sig ud, naar der havde fundet Nærings- frihed Sted, da de i faa Tilfælde vilde have kunnet gaae over til enten selv eller ved Hjelp af andre at drive en beslægtet Nceringsvei? Til Slutttingen maa det nu ogsaa bemærkes, at om Laugs- væsenet ogsaa virkeligen sikkrede Laugsmcsternes Erhverv, da kein det ikke indsees at dette, naar Sagen betragtes fra et hoiere standpunkt, var noget Gode. At denne Sikkerhed nemlig blot