Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
84 den nærmeste Grændseby; samt at den frivillige Vandring natur- ligvkis ikke ophorer fordi der finder Næringsfrihed Sted. C) Man har ligeledes anført til Forsvar for Laugsvæsenet at det ved at fordre Mesterstykke, altsaa Duelighedsprøve, giver Publikum eil Garantie for ikke at komme til at lide Skade ved flet Arbeide. Her maa det da forst undersoges om Me- sterstykket er det rette Middel tit at give Publikum en saa- dan, og dernæst om samme i det Hele taget behover no- gen Borgen for Messernes Duelighed. Hvad nu det forfle Sporgsmaal angaaer, da kan det vel være at Mesterstykket i ældre Dage kan have givet den omhandlede Garantie, da LaugS- lovgkvnkngen foruden Bestemmelsen om samme tillige indeholdt udførlige, noiagtige og strenge Bestemmelser med Hensyn til den Beskaffenhed Ärbeidet skulde have. Det Slags Bestemmelser tre imidlertid nu saagodtsom overalt ophævede, og hvad vore danske Laugsartikler angaaer, da give disse kun Laugsmesterne den noget naive Befaling, at de ffulle forfærdige godt Arbeide til billig Priis; og Mesterstykket giver altsaa ikke her den om- handlede Borgen, da det i det Hokeste dog kun kan godt- gjsre Vedkommendes Evne til at gjore godt Arbeide, men in- genlunde hans Villie dertil, paa hvilken det jo dog fornemmeli- gen kommer an, da det kun er en ringe Trosi for den, der har faaet det flette Arbeide, at Vedkommenoe var i Stand tit at levere det bedre naar han vilde. Men at Mesterstykket ikke engang kan afgive noget Beviks for Duelighed og Brugbarhed er dog vel aabcnbart. Den, der er en duelig Arbeider i Aar, er det maaflee ikke om ti Aar. Den heldige Udførelse af et enkelt Stykke Arbeide kan heller aldrig være os Borgen for en Haand- værkers Brugbarhed; thi han kan godt have forfcerdiget et saa- dant Arbeide og dog være saa dum og uvidende, at Man kan være meget flet tjent med hans Hjelp. Dertil kommer at