Jyske Havnespørgsmaal

11 Valg er derfor faldet paa Projektet Sandnæshage—Bygholmsvejle (Osløs)." Efter en saa betryggende Udtalelse om Projektets Udforlighed kan det ikke Hen- regnes til de chimæriske, og vi maa nu soge at finde de andre Fejl, som muligvis klæbe ved det, og som maa antages at have forhindret dets Gjennemforelfe. I saa Henseende har den forste Anstodssten vistnok været den enorme Udgift; thi selv om denne er forholdsvis lav i Sannnen- ligning med de sideordnede Projekters Overslagssnmmer paa henholdsvis over 13 Millioner og over 24 Millioner, maatte en Udgift af mere end 1072 Million J^bog vække Betænkeligheder, og Resultatet af disse cr rimeligvis blevet, at man ogsaa kunde kjobe Guld for dyrt. Maaske er det heller ikke ganske med Urette, naar man Har ræsoneret saaledes; thi Hvorvel Pro- jektet tilbyder store og utvivlsomme For- dele, formindskes de dog betydelig ved det valgte Steds for nordlige Beliggenhed og det ligemeget for Havnens og Kanalens Vedkommende. Et flygtigt Blik paa Kortet vil nemlig strax vise, at i en Nordvest- eller Vestenstorm ville Skibe, som befinde sig paa den lange farlige Strækning mellem Bovbjerg^og Hanstholm, ikke kunne naa en Havn ved Sandnæshage, medens Skibe, der linder samme Vejrforhold ere naaede saa langt op i Skagerak, at de befinde sig udfor Sandnæshage, i Reglen ville Have lettere ved med gunstig Bor at passere Skagen og soge Tilflugt i en af de i Læ liggende Kattegatshavne, end med Paalandsstorm at vove Indsejlingen i en Havn ved Skage- rak. Ganske paa lignende Maade forhol- der det sig med Hensyn til Kanalens Be- nyttelse til en Gjennemsejling af Limfjor- den, for derved at bespare den baade tids- spildende og farlige Sejlads gjennem Skage- rak og om Skagen; thi naar Kanalen be- finder sig paa et saa nordligt Punkt som Saudnæshage, vilde det være en menings- løs Omvej for Skibe at gaa igjennem Lim- fjorden, naar deres Bestemmelsessted ligger udenfor denne. Paa Grund af denne Stedets for nordlige Beliggenhed taber hele Foretagendet en stor Del af sin Be- tydning, og heri maa vistnok, næst Penge- sporgsmaalet, den væsentligste Grund soges til, at Projektet ikke er kommet til Ud- sorelse. 6. Hirtshals Projektet er vel ældre end de 3 ved Vigso Bugten, da det gjen- tagne Gange er blevet fort frem under for- skjellige Former. Vi skulle dog ikke her indlade os paa de tidligere, forlængst skrin- lagte Projekter, men kun beskæftige os med det, der fremkom omtrent famtidig med Vigsobugt-Projekterne og blev medinddra- get under den Undersøgelse af oftnævnte hollandske Sagkyndige, som foretoges i September 1868. Dette Projekt cr i alle Henseender langt mindre omfattende, end de foregaaende, idet der for det forfte ikke tilsigtes at tilvejebringe nogen sejlbar For- bindelse mellem Limfjorden og Havet, og dernæst cr Havnen, hvortil Forslaget har indskrænket sig, givet meget beskedne Di- mensioner. Vi beklage, ikke at kunne give nogen særdeles indgaaende Beskrivelse af delte Havneprojekt eller ledsage det med mange og bestemte Talstørrelser; thi vi kjende det desværre kun indirekte gjennem de hollandske Ingeniørers Betænkning og den med samme folgende Plan over Hav- nen. Herefter indeholder Projektet to Forflag : et til en mindre Havn, fom først stulde anlægges, og et til en senere, dog ikke meget betydelig, Udvidelse af samme. I Folge det forfte Forslag skulde der ved Hjælp af det tilstedeværende rige Sten- materiale fores et Par stærke Moler ud i Havet til en Dybde af 18 Fod, hvorved der vilde dannes en Havn med et Vand- Areal af omtrent 10 Tdr. Ld. og med en Dybde af højst 16—17 Fod. Efter det ander Forflag skulde Molerne fortsættes ud til 24 Fods Kurven, hvorved Havnen vilde forøges med 4—5 2 dr. Ld., Vand- areal og Dybde selvfølgelig i samme For- hold. Nogen Overslagssum over det Hele have vi ikke kunnet finde, muligvis har der aldrig foreligget nogen; end ikke for det første indskrænkede Forslag formaa vi med fuldkommen Sikkerhed at angive den oprindelig beregnede Udgift; men der næv- nes — og det uimodsagt — fra saa mange Sider en rund Sum paa 3 Millioner, at vi ikke tvivle om, at Overslagssummen i det originale Forslag maa have bevæget sig deromkring. Gaa vi ud fra det nævnte Belob som del rigtige, maa hertil først lægges Udvidelsesbekostuingen ; thi kun ved at Havnen fores ud til samme Dybde, som de andre projekterede, kan der 1 det Hele blive Tale om nogen Sammenligning. Hvor stor denne Bekostning vilde blive, driste vi os ikke til at angive, derimod kunne vi nok sige, at naar vi opmaale de paa Planen antydede forlængede Moler, faa vi henimod den samme Længde, som Molerne have for den mindre Havn, og da de skulle bygges paa en meget ftørre