Jyske Havnespørgsmaal

13 III. („Jyllandsposten" Nr. 121 for Fredagen den 20. Maj 1881.) 6. THyLoron-Projektet er det yngste af alle, ja det er saa ungt, at det næppe Har antaget Form af Projekt, taget i engere Betydning, det er endnu mere en Tanke, der lidt efter lidt har arbejdet sig selv frem, har maattet paatrænge sig dem, der sysle med Sagen, og som upaalvivlelig ved sine egne Egenskaber vil bryde sig en Bane selv, hvad der ogsaa er nodvendigt, Hvis det skal gjore sig gjældende, da det ingen formanende Patroner har. Et kort Om- rids af Tankens Historie og Fremkomst vil vistnok være en ikke överflödig Orientering for mange Læsere. Omtrent midt paa den smalle 4 Mil lange Landtange, som skiller Limfjorden ira Vesterhavet, ligger omtrent lige i Skjel- let mellem Ringkjobing og Thisted Amter den lille Fiskerby Thyboron, som giver Projektet sit Navn. Vi skulle ikke fordybe os i Byens eller dens mange i Havet for- svundne Soskendes Historie, kun antyde, at den i Slutningen af Treserne og i Begyndelsen af Halvfjerdserne var paa bedste Vej til ligesom hine at opfluges af Havet, hvilken Skjæbne i 1868 overgik dens nærmeste Naboby, Norrelanger, og i 1874 dens anden Naboby Sonderlanger. Vi indskrænke os til at fremhæve, hvad alt vil fremlyse af det Antydede, at en stor Del af Limfjordstangen var udsat sor Øde- læggelse og Tilintetgjorelse. Paa lange Strækninger var del Nærmende Klitbælte raseret, og i en Stormflod stod Hav og Fjord her i Et. Mange Steder var Tangen gjennembrudt af mere eller mindre mægtige Kanaler, der oprev den i Øer og frembragte Strømforhold, som bortskar Kysterne i et tidligere ukjendt Omfang. Vkke alene truedes selve Tangen og dens lalirigc Beboere paa benne Maade med fnivstændig Undergang og Ruin, men ogsaa hele Limfjordsbassinet, der tidligere værne- des af Tangen, udsattes for de foleligste Ulemper i Form af Oversvommelser, Land- tab ved Breddernes stærke Bortstylning, Fiskeriernes Forringelse osv., og Regeringen fandt det derfor paa huje Tid at gribe til kraftige Forholdsregler mod Faren. J Be- gyndelsen af 1874 nedsattes en Kommission til at undersoge Forholdene og fremkomme med Forslag til Foranstaltninger, der kunde sikre Limfjordstangen saaiedes, som bande Beboernes Interesser krævede og som Tangens uberegnelige Vigtighed for be til Limfjordsbassinet stødende Egne fordrede. Denne Kommission har siden den Tid været — og er endnu — i Virksomhed, og un- der dens 2Egide er der allerede udført omfattende Kystsikringsarbejder, der vel snart ville løbe op til et Par Millioner. Disse Foranstaltninger have alt Paaret den Frugt, ni Ingen længer er i Tvivl om, at den vigtige Tange kan sikres, saafremt de for- nødne Midler fremdeles bevilges. Ten tilbagestaaende Del er imidlertid ikke ringe, thi, hvis vi ere rigtig underrettede, er der af Kommissionen uda bejdet to forstjellige Planer til en fulb Gjennemførelse af Tan- gens Sikring, imellem hvilke der vel ikke er truffet noget endeligt Balg, men be ere omtrent lige overfor Bekostningsmomentet, idet be begge — foruden de alt anvendte Beløb — nok kræve ca. 4 Millioner. Heraf vil — i alt Fald for ben ene Plans Vedkommenbe — ben aller største Del med- gaa til ben aldeles nødvendige Ordning af Forholdene ved Thyborøn-Kanal, som næppe kan bringes til Veje paa anden Maade end ved Gravningen af et nyt Gjennemløb, der indskrænkes til saadanne Dimensioner, at Limfjorden ikke udsættes for Oversvømmelsesulemper, og samtidig store nok til, at Vandets Saltholdighed ikke bringes længere ned end netop forene- ligt med ben bebste Trivsel af Fjordens rige Dyreliv, og at den nuværende ikke ubetydelige Skibsfart Vest over ingen nye