Jyske Havnespørgsmaal

14 Hindringer lægges i Vejen. Disse For- maal, som i Forbindelse nied Bevarelsen af selve Landtangen maa være Kommissio- nens nærmeste Opgave, ere i Granden af af en mere negativ Art, idet de strængt taget kun tilsigte delvis at bevare den nu- værende Tilstand, delvis at bringe til- bage den Tilstand, som tidligere var til Stede. Der udfordres imidlertid allerede Hertil Foranstaltninger af den Natur, at de kun behøve en videre Udvikling for at fremkalde ganske nye og forbedrede Til- stande, og Tanken om at tage fat paa disse mere positive Fvrmaal der, hvor Kystsikringen i Følge sin hele Karakter og sin Opgave naturlig maa standse, laa faå snublende nær, ot den næsten maatte paa- trænge sig Enhver, der havde Øje og In- teresse for den Slags Sager, og det er den Rod, hvoraf Thyboron-Projektet vel egentlig kan siges at være udsprunget. Bi ville nu efter denne historiske Ind- ledning vende os til Projektet selv og se, Hvad det i sin Fuldstændighed gaar ud paa: 1) En Gjennemgravning af Tangen lidt syd for Thyborøn, hvorved tilvejebrin- ges et konstant Sejlløb af ea. 15 Fods Dybde ^med en Brede i Vandlinien af 1800 Fod og en Bundbrede af 1600 Fod. Kanalen vil gjennem selve Tan- gen faa en Længde af 3,400 Fod og gjennem Fjordgrunden co. 5000 Fod. 2) Anlæget af en Havn udenfor Kanal- mundingen ud i Vesterhavet, der føres ud rit en Dybde as 24 Fod, indeflut- tende et Vandareal af mindst 300 Td. Ld., og som ved sin Størrelse, sin hel- dige Beliggenhed, sin Dybde og sin ubetingede Jsfrihed vil frembyde alle Betingelser for en Nød- og Tilflugts- havn. 3) Anlæget af en mindre Judrehavn, i Hvilken Kanalen umiddelbart udmunder, tjenende Handel og Trafik. 4) Anlæget af en Limfjordshavn ved Kanalens Fjordmunding, væsentligst beregnet paa Overvintring af de i Limfjorden hjemmehørende Skibe og til Ophold, medens Skibene afvente gunstige Vejrforhold til at passere Kanalen. 5) Anlæget af en Jernbane fra Kanalen til et Punkt paa Vemb —Lemvig Banen og eventuelt af en lignende til et Punkt paa Thybanen. 6) Kanalisering af hele Limfjorden saale- des, at den tillader Gjeniiemfejling af Skibe paa mindst 14 Fods Dybgaaende. Det vil let ses, at Projektet i denne sin fulde Udstrækning er overordentlig omfat- tende og maa blive meget kostbart; vi ville derfor allerførst undersøge, om ikke en be- tydelig Del af Foranstaltningerne — ganske bortset fra Projektet ere nødvendige i andre Øjemed, d. v. s. Hvor vidt Projektet falder sammen med Kystsikringsforetagendet, og hvor stor en Del af Pengeudgiften der alene af Hensyn Hertil vil falde paa denne Konto, og som saaledes maa god- skrives Projektets Konto. Nr. 1 (Gravningen af et nyt Lab gjennem Tangen) er et nødvendigt Led af Kystsik- ringsforanstaltningerne, da den nuværende Thyborøn-Kanats uheldsvangre Virkninger kun ad den Vej kunne hæves, og faafremt dette ikke sker, vil Hele Kystfikringsforcka- gendet være illusorisk overfor Limfjords- basinet og delvis ogsaa for selve Tangens Vedkommende. Nr. 2 (Anlæget af 'den store Nød- og Tilflugtshavn) vil ligeledes for en meget væsentlig Del være at Hen- føre til de uundgaaelige Kystsikringsarbej- der, da Bygningen af to store Moler ud i Havet til 24 Fods Kurven vit være nød- vendig for at sikre det nye Løb, navnlig for derved at blive Herre over Tilsandings- forholdene, der kun paa den Maade lade sig overvinde. Vil man altsaa danne et nyt konstant Løb, maa man ogsaa bygge Molerne. Men disse skulle desuden ogs«a tjene andre og meget vigtige Kysksikrings- interesser. Man har nemlig paa den smalleste, mest ødelagte og stærkest expone- rede Del af Tangen (i hvis Midtpunkt den nye Kanal omtrent vil faa fin Plads) føgt at sikre Kysten mod Bortskylning ved Anbringelse af lettere Værker (saakaldte Betonfaskin-Høfder), medens man paa de mindre ødelagte Dele af Tangen, bande mod Syd og Nord, har bygget meget svære Værker (permanente, granitbeklædte Hofder), de første beregnede tit c. 10,000, de sidste til c. 50,000 pr. Højd. Et i Forhold til Faren faa omvendt Styrkeforhold vilde selvfølgelig være meningsløst, naar ikke Forudsætningen om at skaffe de lettere Værker en kraftig Støtte var tilstede. Denne Forndsætning ligger i de to store Moler, som ved at føres en halv Fjer- dingvej ud i Havet maa antages at kunne vise Strømmen bort fra Kysten paa en længere Strækning, hvorved en storartet Sandaflejring vil bevirkes paa hver af Molernes Idersider, der paa en Gang vil styrke og forøge Tangens svageste og smalleste Partier. Disse Moler, der saaledes ere et