Jyske Havnespørgsmaal

17 IV. (Tillæg til „Jyllandsposten" Nr. 123 for Søndagen den 22. Maj 1881.) drt end rt ikke ringe Held, at Thyboron- Projeklet kan stolte sig til flige Udtalelser, turde det bog hade endnu større Betyd- ning, at der kan henvises til, at lignende — kun endnu mere storartede og kostbarere— Foretagender faktisk eie udforte, udførte i Nutiden, i Nordsoen, fra en lignende Klit- kyst, paa lignende Sandbund og med lig- nende Forbindelse næb inbenfor liggende Vandveje. Vi sigte herved til de to nye, store Nordsohavne i Holland ved Wijk aan Zcc og ved Hook van Holland, ravne med endnu storre Molelængber end projekteret ved Thybvron, og derfor lige som denne omsattendc meget store Vand- arealer, hvad der er en uafviselig Nød- vendighed, naar flige Havne skulle være praktisk brugbare; thi be maa, for at kunne besejles fra bet aabne, urolige Hav, have et meget brebt Indlob, og kun ved at frembyde et betydeligt Vandareal kan den igjennem det store Indlob indtrængende Bølgebevægelse faa fornoden Plads lit nt forlobe sig, fan der tilvejebringes tilstræk- kelig Ro i Havnen. Havnen ved Wijk aan Zee er ved en igjennem Klitterne paa „Holland up sijn smallst" gravet Kanal sat i sejlbar Forbindelse med Het-Y, der samtidig delvis er udtorret, delvis kanaliseret lige til Amsterdam. Fra Havnen ved Hook van Holland er der ligeledes fort en Kanal gjennem Klitterne til Maasflodens Vande, hvis tidligere Aflob ere afdæmmede, og som nu under Navn af „Rolterdamschc-Nieuwe- Watertveg" giver Skibe direkte fra Nord- soen Abgang til Rotterdams Kajer. I alle store Træk er Thyboronprojektet et tro Spejlbillede af de to nævnte Hol- landske Havneanlæg; her som der : en stor Havn paa den frie, aabne Havkyst, dannet ved at fore meget store, indtil en Fjer- dingvej lange, Moler ud i Havet; hersom der: Tilvejebringelsen af en sejlbar For- bindelse med en Jndlandsvandvej ved en gjennem den mellemliggende Klilrække gravet Kanal; og endelig her som der: en Kana- lisering af denne Vandvej. Dette maa være tilstrækkeligt for at overbevise selv den største Tvivler om Pro- jektets praktiske Udforlighed; men nu dets Fordelagtighed? Ja — her vil det strax springe i Øjnene, at Limfjorden ikke som Het-I har noget Amsterdam, ejheller som „Maas" noget Rotterdam, og at der derfor her maa anlægges en beskednere Maalestok. Limfjorden har bog paa Grunb af bens stærk bugtebe Form en Kyststrækning af Henved 200 Mit, ber begrænses af gjen- nemgaaenbe frugtbart og velbefolket Laud næb ikke faa, men rigtignok smaa Byer. Alene dette Opland, der kan anslaas til mindst 50,000 Tbr. Hartkorn, vil kunne give det projekterede Anlæg en ret anseelig Trafik, særlig i Betragtning af, at hele dette Oplands Overfludsproduktion, Krea- turer, Smor og Korn, finder sin letteste og bedste Afsætilingsvej over Nordsoen, som Ml maa søges ab mer eller minbre store Omveje. Ejheller vil bet for Trafiken være uben Betydning, at bet samme Oplands mest voluminøse og tun- geste Jmportartikler: Kul, Jern, Tømmer o. m. a., ogfaa vilde søge ben nye Vej. Betænker man berhos, at hele Jyllanb nu kun Har en eneste Norbsøhavn (Esbjerg), ber tilmeb ligger i bets sybvestlige Hjørne, kan ber næppe være Tvivl om, at de nye Anlæg vilde faa en stærk Trafiktilstrøm- ning, ogfaa fra Egne, fom ligge udenfor Limfjordens naturlige Opland, men dog ere knyttede til ben veb Jernbaner bande fra Syd og Nord. Alligevel vilde vi ikke kunne gaa rolig med til faa store Udgifter, fom Projektet kræver, dersom bet alene skulde bæres op af Hensynet til ben nord-