Jyske Havnespørgsmaal

18 jyske Trafik, men dette er saa langt fra, at denm inarere maa beregnes som en af de mere underordnede Faktorer. B^d Limfjordens Kanalisering til en Dybøe af 15 Fod vil der nemlig blive givet den allerstørste Del af de en. 50,000 Skibe, som nu aartig Passere Skagen, Lejlighed til at bespare den baade tids- spildende og farefulde Omvej ad Skagen, og ben Kanalafgift, som de Skibe, der kunde vælge den gjennem Limfjorden aab- rebe Gjenvej, vilde have at erlægge, kan efter anstillede Beregninger sættes til en saa moderat Størrelse, at den for Skibene vilde kunne indvindes alene i den for- mindskede Assuraneepræmie, og dog være tilstrækkelig til at forrente og af- drage alle Udgifterne til Kanaliseringen og de dermed forbundne Havneanlæg. Ad ben Vej vilbe Foretagendet i Lig- heb ineb de før nævnte Hollanbske Anlæg ogsaa sinde sit Amsterdam og Rotterdam, idet det vilbe aabne den direkteste og kor- teste Abgang fra Nordsøen til Kjøbenhavn, vg bet vil næppe være vverfløbigt her at minde om, hvilken indgribende Betydning Projektets Udførelse vilbe have for benne By. Det er nemlig saa langt fra, at Pro- jektet alene har vest- vg nordjyske Interes- ser for Øje, at tværtimob de specifikkjø- benhavnske maa anses for maaske endnu stærkere lobtagne i bet, al ben Stunb bet er vitterligt, at bet fra en vis Side i Tyskland meb albrig svigtende Iver arbej- bes Hen iilEirleliggjørelseu as bet langt mer enb Hundredaarige Projekt: „at forbinbe Nordsoen og Østersøen ved en storartet Ka- nal igjennem Hertugdømmerne", et Projekt, der er nær ved at antage Karakteren af en tysk-national Opgave, og næb Forbilleder som Suez- vg Panama-Kanalerne tør man næppe henføre ben til Chimærernes Verben. Det sibste til en saabau Kanal ubar- bejbet Projekt (bet Dahlstrømske) har vun- bebe nægen Tilslutning og foreligger netop nu De tyske nautiske Foreninger til Be- tænkning. Da Kanalen herefter vilbe saa en Dybbe af 21 Fob meb ben samme Brede i Banblinæn som Snezkanalen (172 Fob), vil man ikke ret vel kunne være i Tvivl om, at en overvejenbe Del af ben ostersøiste Trafik, ber nu gaar øver eller bøg forbi Kjøbenhavn, vilbe iøge en anden Vej, vg bet turbe være et ligefremt Livs- spørgsmaal for ben banfle Hovedstad som Handelsby og for bens Fremtibsubsigter som Østersøens Stapelstab, at man forekom bette Projekts Ubførelse veb energisk at tage fat paa Limfjordens Kanalisering. Thi meb en sikker Udsigt tii en Deling af Trafiken vil der næppe kunne rejses be fornøbne Kapitaler til bei langt kolossalere Foretagenbe: en tysk Norbsøkanal, da bens finantsielle Resultater berueb vilbe blive højst problematiske; men meb ben gjenvakte Spekulation og Tibens Lyst til at kaste sig over kæmpemæssige Foretagender i Forbindelse meb Europas Overflod paa lebig Kapital er en Vished sot en Deling af den forventede Trafik vistnok ben eneste Vej, ab hvilken bet kan forhindres, at Kjøbenhavns LivSaare som Hanbelsstab underbinde om ikke overskæres. Vi vente os imidlertid ikke store Ting af Hovedstadens Initiativ i dette Tilfælde; her er desværre intet æsthetisk Moment, som kan tiltale Nordens Athenere, intet storpolitisk, intet iøjnefaldende dansk natio- nalt Sporgsmaal, som kan vække Interesse, ikke engang det Siberisk-Ubekjendte sindes Her som Pirringsmiddel, og Hvor Lidet, man fra denne Side kan vente sig, Hvor bet, som her, drejer sig om næsten ude- lukkende økonomiske, merkantile og nautiske Interesser, derom giner det Andersen- Murrayike Projekts sørgelige Skjæbne vel et mer end tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Da vi altsaa ikke kunne gjore Regning paa nogensomhelst Støtte eller Tilslutning fra Kjøbenhavn, skynde vi os med at opstille et andet Alternativ, hvis beskednere Maal ikke udsættet Thyborøn-Projektet fvr at omkomme i sin egen hjælpeløse Storartethed, medens bet bog allib er stort nok til at kunne tage Kampen op meb be andre tore liggende Havneprojekter, thi selv i benne indskrænkede vg ufuldkomne Skikkelse byder det Fordele, som ingen af be andre kunne opvise. Vi udskyde nemlig: Limfjordens Kanalisering og Jernbaneanlæget, Hvorefter Overslagssummen vil blive: a. Forlængelse af KystsikringS- molerne parallelt med Kyst- linien ....................2,500,000 b. Anlæg af en indre Havn til Handel og Trafik ...........800,000 — c. Anlæg af en Vinter- og Ventehavn i Limfjorden ■ 200,000 — d. 10 % heraf til Administra- tion og uforudsete Udgifter. 350,000 — Tilsammen 3,850,000 ^L- Man vil lægge Mærke til, at intet af de bibeholdte Anlæg er ansat til en lavere Udgift, uagtet særlig be unber b og c knnbe have været indskrænkede i Forhold til ben formindskede Trafik, svin maa paaregnes, naar Limfjordens Kanalisering opgives; men