Jyske Havnespørgsmaal

19 for Intet at foregribe, har man foretrukket at fastholde Anlægenes oprindelige Grund- lag i deres fulde Omfang, for at de kunne passe ind i Systemet for det fuldstændige Projekt i det Tilfælde, at fremtidige, gun- stige Omstændigheder skulde gjsre dets Gjennemforelse mulig. Vi Have nu udførlig gjennenigaaet de hidtil fremkomne Projekter til en ny dansk Nordsohavn, ikke mindre end 6 i Tallet, og vi agte nu paa Basis af de givne Op- lysninger, som vi Have maattet soge paa mange Steder, vg som vi have meddelt saa omhyggelig fuldstændige, som os overhovedet muligt, at sammenholde Projekterne, for at komme til Klarhed over de to Hoved- sporgsmaal: Hvilket af disse Pro- jekter opfylder i videste Omfang Formaalene? og: Hvilket tilbyder med den mindste Bekostning de fleste Fordele? Bedømmelsen af Aargab—Ringkjøbing Projektet kan gives i faa Ord. En Havn her vil ligge for sydligt, for nær Hornsrev og derfor for langt ude af Sejlruten til at kunne stifte synderlig Nytte som Til- flugtshavn. Dens Kanalsorbindelse mcb et saa dødt Vand som Ringkjobing Fjord og dens næsten upraktikable Jernbaneforbindelse gjor den omtrent lige saa utjenlig til Han- dels- og Trafikhavn. Projektet har dog et Fortrin for alle de andre: den billigste Anlægskapital. Af de 3 Havneprojekter i og ved Vigsø- Bugten kunne vi forbigas det til over 24 Millioner anslaaede Ørtjage—Thisted Pro- jekt, der bestemt er fraraadet af de hol- landske Ingeniører, og paa Vigsø Hoxer- Havit Projektet skulle vi heller ikke spilde mange Ord, da det, foruden at være dy- rere, ikke tilbyder en eneste Fordel, som ikke ogsaa vil findes ved Søsterpvjektet, som vi strax komme til, hvorimod en Havn inde i Bugten ved sin tilbagetrukne Be- liggenhed vilde frembyde adskillige nautiske Ulemper. Sandnæshage—Bygholuisvcjle(eller0s- tøS) Projektet er det, fom de oftnævnte Hol- landske Fagmænd af de af dem undersøgte 4 Projekter ubetinget have givetFortrinet, og vi skulle derfor ofre det en ftørre Opmærk- fomhed. En Havn her vilde ved fin Ka- nalforbindelse med en sar udstrakt Jnb- landsvej som Limfjorden kunne giure ret god Fyldest som Handels- og Trafikhavn for Nordjylland, idet den paa den Maade til Trods for dens afsides Beliggenhed vilde blive nogenlunde let tilgængelig for hele Limfjordens Opland, hvorvel den meget lange (ca. 21-4 Mil) og forholdsvis meget snævre Kanal ikke vilde afgive nogen let Forbindelse, navnlig ikke for Sejlskibe. Som Tilflugtshavn vilde den ogsaa kunne yde ikke faa Fordele, og Nytten af en faadan paa dette Sted skulle vi ingenlunde bestride, medens vi dog bestemt maa Hævde, at der paa andre Steder af Kysten er en ganske anden Trang til en Tilflugtshavn, al den Stund Sandnæshage ligger saa langt oppe i Skagerak, at nødstedte Skibe, som befinde sig i dette Farvand, ofte lige- faa godt vg ikke fjeldent lettere og sikrere ville kunne søge norske Havne eller en Kattegatshavu. Som Havn i det Hele, men dog ganske særlig som Tilflugtshavn, vil Sandnæshage altid have en væsentlig Mangel, idet dens Besejling under vanske- lige Vejrforhold vil være forbunden næb ikke ringe Fare paa Grund af det farlige Nev „Vragerne", fom ligger lige udenfor Havnen. I Projektet er denne Fare heller ikke overset, og for at formindske den, inde- holder det Forslag til Opførelsen af et Fyr paa Revet, Herved vilde »el be Skibe, ber søgte Havnen, faa al fornøben Abvar- fel, men Forhindringen for at klare Hav- neinbløbet vilde jo, særlig for fkabelibte, mindre manøvredygtige Fartøjer, ikke der- med forsvinde. Hirtshals-Projektet, ber saa vel i fin ubvibebe som i sin inbfkrænkebe Form i Hybro teknisk Henseenbe er befunbet saa al- beles utilfredsstillende af faa kompetente Avtoriteter fom be iubkalbte fremmebe Ingeniører, behøve vi ikke at beskæftige os længe næb, i alt Falb ikke næb bet nu foreliggende Projekt; men ber er en Side af Sagen, som vi maa dvæle et Øjeblik ved, da ber i be hollanbske Inge- niørers Betænkning, som vi i en foregaa- enbe Artikel gjengav in extenso, intet Hensyn er taget til denne, og det er selve Stedets Beliggenhed; thi er denne i og for sig særlig heldig i nautisk, geografisk og merkantil Henseende, kan bet jo ikke være afgjørenbe, om ogsaa bet Projekt, som foreligger, er nok saa flet, ba ber jo saa let kan fremkomme et nyt og bebre. Meb Hensyn til Beliggenheden som Nød- havn, maa bet, for at undgaa kjebelige Gjen- tagelfer, være os tilladt at henvise til, hvad vi kort forud have udtalt om Sanbnæshage, kun at bette her gjælber i en forstærket Grab, faafanbt fom be norste Havne og Katte- gatshavnene tigge Hirtshals enbnu saame- get nærmere, at Farvanbet herubfor maa