Jyske Havnespørgsmaal

21 V. („Jyllandsposten" Nr. 132 for Fredagen den 3. Juni 1881.) Tilbage staar nu kun Thyborøn-Projektet, og vi skulle nu se, ont dette frembyder For- dele, son! savnes hos de foran skildrede, samt ont de Betingelser, det tilbyder, i det Hele ere af denArt, at de kunne tilfreds- stille de Fordringer, som med Rimelighed kunne stilles til en dansk Nordsohavn. Blandt disse Fordringer er Havnens Tjen- lighed til Nødhavn fra et Humant Syns- punkt en af dem, som træder frem i forreste Række, og Ingen vil nægte, at det, som i saa Henseende udgjor en af de væsent- ligste Forudsætninger, er Havnens Beliggen- hed, nemlig om den ligger paa det Punkt af en Kyst og ud for et Farvand, hvor der er den storste og den hyppigste Trang til et Tilflugtssted for i Nød og Forlegen- hed stedte Skibe. Lad os en Gang tænke os, hvilket Punkt, man rent theoretisk vilde vælge som det ideale paa de jyske Nordsø- kyster. Vilde det ikke blive et Punkt, der laa omtrent midt imellem det nærmeste Tilflugtssted mod Syd og det nærmeste mod Nord? Hvilke ere nu disse Tilflugs- steder? Mod Syd: Listerdyb; mod Nord: de norske Havne og Kattegathavnene, og man vil let finde, at det theoretifl-ideale Punkt midt imellem disse ikke vil falde langt udenfor Thyborøn. Men nu i prak- tisk Henseende — er Thyborøns Beliggen- hed da en saadan, at det ligger i tilstræk- kelig Nærhed af den store Sejlrute mellem Øfterføen og den engelske Kanal samt de belgiske, hollandske, tyske, østengelske og skotske Havne? Hertil maa svares et ubetinget Ja; det ligger endog saa middelbart ved denne Havets store Landevej, at den ofte ligger indenfor Synsvide, idet Skibene, der komme fra alle de nævnte Havne, næsten alle ønske at korrigere deres Bestik ved at tage Land- kjending af Bovbjerg, forinden de søge Skagerak og Kattegat. Intetsteds vil der saaledes paa alle Nordsøens Kyster (de fremmede Landes indbefattede) findes et ene- ste Punkt, hvor der — samtidig med at det passeres af en saadan Masse Skibe — er saa langt til en Tilflugtshavn. Hermed er Sagen imidlertid langt fra klaret; thi det kommer an paa, om denne i geografifl Henseende heldige Beliggenhed ikke fra et nau- tisk Synspunkt er ubrugelig. En Havn, og ganske særlig en Tilflugtshavn, maa være saaledes, at den uden alt for stor Fare kan anløbes selv i haardt Vejr og med Paalandsviud. Hertil ere 3 Ting nødvendige: 1) Havnen maa have en saa fri Beliggenhed, at et Skib, som forfejler sin Hensigt, at forcere Indløbet, ikke skal tvinges i Strand, men være i Stand til at klare Landet fra sig; 2) Farvandet ud for Havnen maa være frit sor Grunde og Skjær, faa det ben søgende Skib kan Have fuld Manøvresrihed, og blot tænke paa at klare Indløbet — ikke tillige paa at und- gaa andre farlige Forhindringer ; 3) Hav- nens Indløb maa være meget rummeligt, for at et Skib — selv med høj Sø og stærk Strømsætning — kan holde sig fri af Molehovederne. Alle 3 Betingelser vil en eventuel Thyborøn-Havn i fuldt Maal opfylde; thi den frie Beliggenhed paa en fri Kyst med langt ud i det aabne Hav udskudte Moler er jo netop selve Forud- sætningen for Havnens Tilblivelse, og Farvandet udenfor er i mange Miles Af- stand frit for Grunde, Skjær og ndgaaende